Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Henrik Ibsen
i Berlin
Man fordømte ham uden at væmmes ved ham, og den
dygtige Skuespiller gjorde lige fuldt ikke det
fjerneste Forsøg paa at udvande Forbrydelsen følsomt
og modvirke Harmen hos Tilskueren ved Rørelse.
En anden af Rollerne, der syntes mig at være i meget
dygtige Hænder, var Lona Hessels, udført af Frøken
Kelly. Man kunde nære Frygt for, at Lona paa Scenen
vilde blive vel uskøn; Fristelsen laa jo nær til
at lægge hele Eftertrykket paa det Mandhaftige og
Myndige, og virke som Sandhedsapostel alene; der er
vel mange gamle Jomfruer i Stykket, og navnlig maatte
man nære Bekymring for Optrinnet mellem de to gamle
Piger i sidste Akt. Lona Hessels Fremstillerinde
omsejlede Skæret: hun forekom bet}rdeligt yngre, end
man efter Stykkets Bogstav er tilbøjelig til at tænke
sig hende, uden dog at være for ung, og hun spillede
frejdigt og sundt uden nogen gamrøeljorø-fruagtig
Skarphed. Frk. Kelly har en høj, kraftig og yppig
Skikkelse; hun forstod at se frisk og hærdet og dog
tillige ganske kvindelig ud. Hendes megen Talen om
sin Alder klædte hende, fordi man forstod den som
den dygtige midaldrende Kvindes Uvilje mod at gøre
Krav paa Ungdom og Skønhed, over hvilke hun i sit
Sind for længe siden var ude.
Adjunkt Rørlund spilledes fornuftigt og uden
Overdrivelse, Rollen er jo let og af den Art, der
hyppigt forekommer i tyske Stykker. Aune fremstilledes
paa sin Tysk, men med ypperlig Maske. Kun Johan
Tønnesen var helt elendig; man havde tilladt det
Tossefaar, der spillede ham, at lade sig glatte og
krølle som en Frisørsvend og klæde sig med det yderste
Lapseri. Dekorationerne var gode; den norske Kyststad
var malet udtrykkeligt for Stykkets Skyld. Den saa
temmelig naturtro ’ud; kun laa en Tremaster lige op
ad Bolværket ved Havnegaden.
Fra nordisk Side er kun en eneste Ytring om
Stykket kommet mig for Øje, Bjørnsons (i Kristianias
Studentersamfund) at en stærk Aand (gennem Samfundets
Støtter) havde peget hen paa at man i Norge led af en
hel Del «dulgt Kæltringeagtighed*; det troede ikke
Bjørnson, der saa Samfundets Brøst andensteds. Mig
synes Ibsen ikke at have rettet sin Svøbe mod «det
Kæl-tringeagtige» i Samfundet; han har rettet den
først og fremmest mod dets Selvgodhed, umiddelbart
kun mod den Smaalighed og det Nid, som spærrer den
lige Vej for enhver større Stræben og driver den ind
paa Krogveje. Den misundelige Smaalighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
