Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalfeltmarschallen
47
moderne Tids Præg; Forfatteren indfører uden
Forlegenhed eller Sky sin egen Personlighed og
skildrer Forholdene mellem sine Omgivelser og
sig selv; men der er lige fuldt noget Antikt i
denne saglige Prosa, noget, der minder om det
gamle Grækenland, om Xenofon f. Eks., ligesom der
overhovedet er nogle Punkter, hvor de to store
Generalers Væsen og Levned mødes. Som Xenofon har
Moltke tilbragt sine kraftigste Aar i Lilleasiens
Bjerglandskaber, indkaldt til Bistand for en barbarisk
Hersker under fortvivlede Omstændigheder. Og om
Xenofon minder Molt-kes faa Rigsdagstaler ved hele
deres Holdning og Stil, ved det logisk Bevisende,
roligt Mandige, der her taler Fædrelandets Sag,
og . som danner saa skarp en Modsætning til andre
moderne Feltherrers ophidsende Bulletin-Stil.
Naar jeg søger det simpleste Element i Moltkes
overlegne Feltherrebegavelse, finder jeg det i
hans Stedsans. Han har øjensynligt af Naturen er
overordenlig Sans for Rumsforhold, der alsidig
udviklet er bleven genial i sin Art og som i Spiren
indeholder hans forskellige Interesser og Anlæg. Han
fortæller i et Brev fra Sayd-Bey Kalessi, hvorledes
han i Kurdistan i en uvejsom Fjeldegn, sorn er ham
ganske ubekendt men skal tages i Øjesyn, lader sit
hele Følge, deriblandt den kurdiske Soldat, som
Pasjaen har tiltænkt ham til Fører, blive hjemme,
og i Tillid til sin egen større Hurtighed «da han
gerne vilde se endnu ved Dagslyset» gaar alene forud
med Minørerne, og han tilføjer: «Jeg selv bliver nok
snart en af de bedste Førere i disse Bjerge.*
Det er denne Stedsans, der fra først af giver
ham Land-maaler-Redskaberne i Hænde, gør ham til
Geometer og dernæst til Geograf, en Geograf af den
Betydning, at en Avtoritet paa dette Omraade som den
berømte Carl Ritter allerede i 1841 i Forordet til
Moltkes Rejseskildringer kunde tale om «den i Sandhed
glimrende Udvidelse*, den geografiske Indsigt havde
ham at takke for.
Moltkes første Indskydelse overfor enhver Egn, endog
den skønneste og mest romantiske, har sikkert altid
været at optage et fuldstændigt og nøjagtigt Kort
over Jordsmonet. Som Moltke er den, der har tegnet det
første paalidelige Kort over Lilleasien, saaledes lod
han, da han kom til Rom (ikke i videnskabelig Sendelse
men som Adjutant hos en syg prøjsisk Prins) end ikke
otte Dage gaa hen med at studere Kunst og nyde Natur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
