Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalfeltmarschallen
49
og med videnskabelig Nøjagtighed udført Arbejd i
Stedet for det skødesløse og fejlfulde.
Moltkes Blik for en Egn er imidlertid aldrig
blot Land-maalerens. Korttegneren er tillige
Egnbeskriver, og Geografen tillige Geolog. Han
spørger sig: Hvorledes opstod denne Jordbund,
hvorledes har den dannet sig, hvorledes har den
set ud i ældre Tid? Han har saaledes skitseret den
romerske Campagna’s Jorddannelse. Herigennem kommer
han naturligt til Udforskningen af de klimatiske
Forhold, til Undersøgelser af hvad der kan gøres mod
de Farsotter, der hærjer disse Egne, som Sumpfeberen
Roms Omegn eller Pesten Tyrkiet, lutter Forhold,
som en Feltherre maa forstaa.
Men af den overordenlige Stedsans følger dernæst
ligefrem hans ualmindelige beskrivende Evne. Hvad
enten han skildrer et russisk Palads eller et
Gadeparti i Paris eller gammelgræske Ruiner, føler
man bag Beskrivelsen et Øje, der er i Slægt med
Bygmesterens og Ingeniørens, nemlig Taktikerens
Blik. Med samme Simpelhed og Renlighed, Klarhed og
Skarphed, hvormed Rums og Egnes Linjer og Forhold
afpræger sig i hans Sind, gengiver han det Sete. Dette
Renlige og Klare i Opfattelse og Gengivelse er
Grundlaget for hvad jeg har kaldt det Græske hos ham.
Naturligvis sporer man ofte Fagmanden. Naar han synes
at have set paa et Slot kun som Bygmester, opdager
man dog snart, at han ved Murenes Beskaffenhed og
Tykkelse uvilkaarligt først har lagt Mærke til deres
Modstandsevne overfor Kanonskud. Naar han synes at
have betragtet en Bro med Ingeniørens Øje, mærker
man, at han har tænkt paa, hvad den vilde betyde som
Tilbagetogslinje. Neppe har han i Paris (1856) udtalt
sin Beundring for Hotel de Ville som Pragtbygning og
for den skønne Fritrappe i Gaarden, før han med en
tiltalende Tørhed (med en let Hentydning til Louis
Napoleons Forsigtighedsregler) tilføjer: «Dette
Raadhus og Kasernen ved Siden deraf danner iøvrigt et
kønt strong-hold i Stadens Midtpunkt, netop hvor om
kort Tid to brede, næsten lige Gader i rette Vinkler
vil gennemskære det smukke, livlige Paris.» Man maa
alligevel ikke lade sig forlede til den Antagelse
at Moltke, som hin engelske Ingeniør, der mente,
at Gud havde skabt Floderne for at man kunde have
Vand til Kanalerne, i Grunden blot interesserer
sig for Jords-monet med det Synspunkt for Øje, hvor
Batterierne her med
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
