Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyrik og Blomster
61
Heksameterdigt Euforion til dens Pris. Saadan var
maaske dens tre hængende Lamper smykkede med Blomster,
da den kunstfærdige græske Slave, som udarbejdede
den, første Gang satte den paa sin Herskerindes Bord
i Haab om ved den at vinde sin Frihed og muligt Mere.
Se endelig her mellem friske grønne Blade lutter
store, gule - lysegule, rødgule, brandgule -
Rosenknopper i et Kniplingsvæv af udsøgt Finhed! Det
synes En, som havde man kendt eller set en Kvinde, der
saa’ saadan ud. Der gaar Uro, Spænding, Angst og Ild
ud fra denne Blomstersammensætning. Hvilket Luesmil!
Det er mærkværdigt som Nationalforskelligheden
lægger sig for Dagen endog i noget saa ringe som
Blomsterbinding. I Paris, der daglig forbruger
saa mange Blomster, kender man kun en eneste
Maade at binde dem paa, naar man vil fremstille
dem i Galla. Man ordner dem aldeles regelret, blaa,
hvide, røde for sig, i Ringe til et uhyre Hjul. Ingen
Frihed, ingen endog blot tilsyneladende Uorden. Det
er den klassiske Stil, Ludvig den Fjortendes
Tidsalders, de stive Havers, de figurrige Bedes,
en fuldkommen Blomster-Arkitektur. I Tyskland
derimod er Blomsterbindingen lyrisk, overladt til
Gartnerens eller Afsenderens Indskydelse. Der er en
rent germansk Poesi i disse uregel-bundne, ensfarvede,
fint afskyggede Buketter.
IX
Formælingsfest og Tarvelighed
18. Febr. 1878
Evropas Blikke er i dette Øjeblik rettede paa
Konstanti-nopel og Rom. I Konstantinopel har Rædselen
sit Sæde, i Rom Festglæden. Ti der er vel neppe
Nogen saa troskyldig at tage det romerske Folks
Begravelsesfester for Tegn paa Tungsind. Sorgløse
Sydboer! Neppe er man i Rom lykkelig kommet ud af
Sørgejubelen for en elsket Monark, før en kærlig
Himmel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
