- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
70

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70
Rigskansleren

paastod, at han altid har sig helt i sin Magt,
men kun lader anderledes. Dog tilstod han,
at han ikke kunde udfinde, hvad Bevæggrund
Bismarck egentlig kunde have til at angribe ham,
uden netop en forbigaaende Misstemning. Lasker
forstaar ikke, at Bismarck altid har hadet ham,
selv naar han modtog hans Understøttelse, hadet
ham med Adelsmandens Had til Jøden, med den
store Godsejers Had til Intelligensproletaren,
med den egenmægtige Omvæltningsmands Had til den
Liberale og endelig med Virkelighedsmandens Afsky for
Principrytteren. Bismarck tager mod Laskers Bistand,
naar han kan bruge den, som da Lasker forleden
ufrivilligt gik hans Ærind ved at angribe Camp-hausen
(den eneste Minister, med hvem de Nationalliberale
stod sig godt), men han er ham ikke velsindet og nærer
mindst af alt nogen Taknemmelighed imod ham. Han
har ikke tilgivet Lasker, at denne gjorde sit til
at forhindre Overenskomsten mellem Ben-nigsen og
Bismarck, og under den Svingning, han nu er i Færd
med at foretage, er det hans Interesse at ramme de
to Modstandere Lasker og Gamphausen ligeligt. Lasker
angreb Carnp-hausen, fordi denne for lydigt fulgte
Bismarck; Bismarck tager Angrebet til Indtægt, fordi
Gamphausen ikke følger ham villigt og* lydigt nok.

Den første Lørdag efter sin Tilbagekomst gav han
sin første Soirée. Ved disse store Aftenselskaber
faar Gæsterne meget god Mad, men aldeles ingen
Vin. I Begyndelsen gav han som Minister ud paa
Natten en saakaldt Slummerpunsch, i de sidste Aar
faar Gæsterne ikke andet at drikke end 01. Det er
tarveligt, nationalt og - billigt. Indbydelserne
udstedes temmelig ufravigeligt, naar det gælder om ved
Elskværdighed at forberede en eller anden lidet yndet
Foranstaltning. Selskabet forrige Lørdag kan betegnes
som et Tobaksbeskatnings-Selskab. At Riget trods
Milliarderne, der kom og gik, i høj Grad fattes Penge,
er bekendt. At indkræve, hvad der fattes, gennem
Matrikularbidrag (o: Skyldsætning efter Evne) fra de
forskellige Stater, er ubekvemt og bringer desuden
Riget i en pinlig Afhængighed af Smaastaterne. Det
gælder derfor for Bismarck om at sikre sig en meget
indbringende indirekte Skat, som umiddelbart gaar i
Rigets Kasse. En saadan vilde en forøget Tobaksafgift
være, som ingen Modstand finder. Men Bismarck ønsker
Tobaks-monopolet, som Camphausen yderst nødigt vil
indlade sig paa. Riget maatte udbetale den betydelige
Erstatningssum af 100 til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free