- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
73

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Omvæltning i den indre Politik
73

med den Erklæring, at de to første Betingelser lod
sig drøfte, men den tredje Betingelse var uantagelig,
og dermed var al Forhandling forbi. Efter at have
opgivet de Nationalliberale, har Bismarck nu vendt sig
meget længere tilhøjre og synes at ville prøve paa at
regere med et af Beskyttelsesmænd samt gamle og nye
Konservative dannet Parti. Da imidlertid et saadant,
for at kunne udgøre en nogenledes anselig Styrke,
ogsaa maatte indbefatte de egentlige Reaktionære
og romersk Katolske, ser den nye Forbindelse endnu
gaadefuld ud. Begge de liberale Partier her i Landet
har i den sidste Tid gaaet og opsendt de bedste
Ønsker for, at denne Pave maatte blive ligesaa stædig
og umedgørlig som den forrige, da dette baade af
Nationalliberale og Fremskridtsmænd anses for den
eneste mulige Betingelse for at føre Kulturkampen
til et for Tyskland heldigt og varigt Resultat;
nu synes han, saavidt man kan skønne, imidlertid at
vise en klog Selvbeherskelse og, som hans Brev til
den tyske Kejser røber, et skin-forsonligt Sindelag;
Faren for Frisindets Tanker og Partier er derfor i
dette Øjeblik ingen ringe. Det vilde unegteligt være
højst besynderligt, om vi skulde opleve det Skuespil
at se de Partier, der har fostret Enhedstanken og
kraf-tigst bidraget til at virkeliggøre den, kastede
over i principiel Opposition. Saameget er vist, at
Tyskland ikke siden Konflikttiden har været længere
fra parlamentariske Tilstande end nu.

Man lever her mere end nogensinde under den oplyste
Enevælde; Ministre falder som Fluer uden at være
styrtede af Rigsdagen; Ministre indsættes uden at
være kaldte til deres Post af Rigsdagen, og i Længden
holder ingen Minister det ud med Kansleren mere end
et Aar eller to. «A1 Respekt for Bismarck*, hører
man tidt sige, «men arbejde sammen med ham eller
under ham, nej Tak h At være Minister med Bismarck
som Kollega, synes de fleste det samme som at være
Triumvir sammen med Cæsar eller Konsul af Frankrig
sammen med Bonaparte, og selvstændige Mænd betakker
sig derfor.

Under disse Omstændigheder fejredes Kejserens
81de Fødselsdag den 22de med spredte og blandede
Følelser. Den gamle Herre er bleven nødt til at
«skifte Tjenere^ efter en større Maale-stok, end han
eller Nogen havde anet. Der hvilede en tung Stemning
over Dagens Festligheder, og den næredes af det kolde
Vejr og den bidende Østenvind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free