Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Bismarcks Heftighed og
Selvbeherskelse
Tre Gange har nu Bismarck siden sin Tilbagekomst
i forrige Maaned holdt store Taler i Rigsdagen,
den 19de Februar om det orientalske Spørgsmaal, den
26de Februar om Tobaksmonopolet, og den 5te og 8de
Marts under Kanslerdebatten. I Grunden er den første
af disse Taler den mest betegnende for hans Væsen,
ligesom han altid imponerer langt mere, naar han
taler om ydre Politik end om indre. I sin med saa
megen Selvbeherskelse dulgte Magtstilling overfor
Rusland er han stor, i sin parlamentariske Taktik
mod de Liberale er han meget mindre. Machiavellismen
kan paa begge Omraader være lige nødvendig, men smuk
bliver den først, naar den er storstilet.
Det er ikke i det større eller ringere Maal af
Selvbeherskelse, at Forskellen stikker. Rimeligvis har
Bismarck tiltrods for sin tilsyneladende Hidsighed
havt sig selv ligesaa meget i sin Magt, da han
talte mod Lasker, som da han besvarede Forespørgslen
om Østeuropa. Idetmindste fortalte den Deputerede
Schneegans, at han, der med de øvrige Elsassere var
tilsagt til Foretræde hos Bismarck i Anledning af
Forhandlingerne om Elsass-Lothringen den 8de Marts,
og som altsaa skulde tale med ham umiddelbart efter
Optrinnet med Lasker, ikke fandt Spor af Ophidselse i
hans Væsen. De elsassiske Deputerede var yderst ilde
tilmode ved at skulle have Kansleren i Tale netop
i et Øjeblik, da han var misstemt og forbitret,
men de overraskedes behageligt ved at træffe ham
i bedste Lune, rygende sin Pibe med fuldstændig
Flegma. Forsaavidt synes det som om Lasker havde
Ret i at tro Bismarcks Heftighed kunstig. Men ved at
sammenligne dette Tilfælde ved mange lignende kommer
jeg til det Resultat, at Kansleren som Rigsdagstaler
er i Stand til dels koldblodigt at tale sig ind i
en Heftighed, som han da virkeligt føler, dels til
andre Tider, naar det koger i ham af Forbitrelse,
formaar ligesaa behersket at bruge den Lidenskab,
der er opstaaet hos ham, og som forlader hans Sind,
naar den er brugt.
Jo mere jeg i Tankerne dvæler ved det, des
fortrinligere finder jeg Bismarcks Svar paa
Forespørgselen i det orientalske Anliggende. I andre
Lande er en saadan Besvarelse i Regelen ligegyldig,
enten fordi Forespørgselen er bestilt, eller fordi
Ministeren gør sig Umag for at finde saa intetsigende
Sætninger som muligt. Dette er imidlertid ikke
Bismarcks Vane, og derfor var Spændingen med Hensyn
til hvad han vilde sige ikke ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
