- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
78

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Bismarck om
Kejserinden

Til en af mine Bekendte sagde han ved sit
Bord. «De kan hos mig faa hvilken Slags Snaps,
De ønsker. Kejseren af Rusland har sendt mig en
fuldstændig Samling til Foræring, og jeg til-staar,
jeg spiser nødigt til Middag uden en Snaps. Tidligere
fandt jeg ogsaa altid til Taffels hos vor Kejser
Flasken ved mit Kuvert. For nogen Tid siden savner jeg
den en Dag. En meget højtstaaende Dame havde ladet en
Ytring falde imod at der blev drukket Snaps ved hendes
Bord. Jeg, som ingen Uraad anede, siger til Lakajen:
«En Snaps*. - «Durchlaucht! der findes ingen». -. «Saa
hent!» - «Hendes Majestæt Kejserinden har forbudt
at der maa findes Brændevin ved Taffelet*. -
«Ah! Godt! Saa bring mig et Glas Likør!» - Et Øjeblik
efter bringer Lakajen mig Glasset. Jeg tømmer det;
det var min Snaps. Jeg ser forundret paa Fyren; han
bevarer sin uigennemtrængeligt underdanige Mine. Ser
De, saadan er det at blive beskyttet af Lakajerne. Jeg
har altid staaet mig godt med dem. Bliver jeg ved Hove
af og til drillet en Smule fra oven, saa bliver jeg,
som De ser, til Gengæld begunstiget fra neden».

Det er bekendt nok i Berlin, at han nu og da
udtaler sig endnu langt friere om selve den gamle
Kejser, sammenligner ham med «en stædig Hest» (ein
stetiger Gaul), der ikke er til at drive ud over
en vis Linje, eller siger, som han henkastede det
til en af mine Bekendte: Ȯrgrelser ude, og naar jeg
kommer hjem, ikke sjældent indtil fire dumme Breve fra
Kejseren*. Kejser Wilhelm véd deraf; men da han kender
Bismarcks oprigtige og varme Hengivenhed for ham og
da Kanslerens Optræden ved alle offenlige Lejligheder
er mønstergyldig, tager han ham ikke dette Væsen
ilde op. Det er jo kun et Udslag af den overstadige
Kraftfølelse, den i gamle Dage fremfusende, senere
i alle Statsanliggender beherskede Djærvhed, som
det maa have været Bismarck, trods al hans Evne til
Forstillelse som Politiker, vanskeligere at lægge
Baand paa og skole, end man tror.

Særligt ejendommelig for alle slige Udtalelser er
deres humoristiske Farve. Denne Humor giver undertiden
hvad han fortæller et Skær af Godlidenhed, af godmodig
Selvsatire, som meget hyppigt er udbredt over hans
Ungdomsbreve til Søsteren og som tydeligt nok heller
ikke er fremmed for hans Væsen som Mand. Der blev
udfærdiget Indbydelser til et af hans sædvanlige store
politiske Aftenselskaber, da en af de Tilstedeværende
ved Nævnelsen af Navnet paa en paatænkt Gæst af
Fremskridtspartiet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free