- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
80

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 Bismarcks
Udvikling

sketten vilde danne Grundlaget for en Samling; man
kunde da i Melbourne grunde et Museum ...» Bismarck,
som er oplagt til at gaa ind paa Alt, hidkalder en
anden Tjener, giver de nødvendige Ordrer, og noget
efter bringes et Par gamle, mere eller mindre ægte,
Rytterstøvler ind. En halv Time efter, da Kaffe og
Likør er drukket, afskediges Australieren, salig,
fortumlet af al den gode Vin og den ubeskrivelige
Naade, med Kasketten under den ene Arm, Støvlerne
under den anden, rede til i Resten af sit Liv at
udbasune Fyrstens Ros over den femte Verdensdel.

Det vil neppe vare længe før der eksisterer en hel
Literatur om Fyrst Bismarck, og han vil blive gjort
til Genstand for indtrængende psykologisk og politisk
Granskning. Det er underligt, at Ingen har benyttet
de i Hezekiels Bog udgivne Breve i Forening med hans
Taler til en Karakteristik af Bismarck fra den rent
menneskelige Side. Det maatte være underholdende
at skildre, hvorledes han med en Genialitet, hvis
væsenlige Ejendommelighed ikke er tysk, gror ud af
Tysklands Historie, at fremstille hans brusende Ungdom
med Drikkelag, Tærningspil, Udskejelser og Dueller,
hans første overmodige Mandsalder som Jurist,
Lande-værnsofficer, Godsejer og Landdagsmedlem,
hans Optræden som ægte kristelig-prøjsisk Junker af
Kreuzzeitungs-Retningen og hans tidligste Fastholden
ved Forbundet med Østerrig indtil Underkastelse under
Østerrig, blot for at man i Fællig kunde bekæmpe
Revolution og Demokrati. Han gaar i dette første
Tidsafsnit saa vidt som til at forsvare Ydmygelsen
ved Olmiitz. Saa helbreder hans Stilling som prøjsisk
Gesandt ved Forbundsdagen ham for alle Indbildninger
med Hensyn til en Samgaaen med Østerrig, og hele det
andet Afsnit af hans offenlige Liv er Forberedelse
til Bruddet med Østerrig og Sejren over det. Hvilken
Opgave at skildre i alle Enkeltheder, hvorledes han
forbereder Krigen trods Alt og Alle, vover den og
faar Østerrig til at erklære den; hvorledes han ved
at vække Forhaabninger, han aldrig agter at opfylde,
faar Frankrig til at være Tilskuer, og hvorledes han
under Opstanden i Polen med kold og grusom Klogskab,
men med rigtig Politik, forpligter Rusland, der alt
siden Krimkrigens Tid er forbitret paa Østerrig, saa
det lader ham raade. Se ham saa i Mellemrummet mellem
1866 og 70 knytte og befæste det nordtyske Forbund
som Forberedelse til Kejserdømmet og isolere Frankrig
som han havde isoleret Østerrig, endelig fra 71 til nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free