Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Officersstanden og det katolske Kleresi
95
Undtagelse af de faa adlede eller titulerede, her slet
ingen selskabelig Stilling har, minder uophørligt om
det Samfundshierarki, som man netop har begivet sig
i Selskab for et Par Timer igennem at glemme. Naar
man bringer sin Stand, det vil sige sin Fortid med
sig i Selskabet, er man mindre ansporet til at give
sit Bedste i Øjeblikket.
Heldigvis er de forskellige Livsstillinger gode
Venner. Det Allermeste, hvad der f. Eks. fortælles om
Officersstandens Af-sluttethed og Hovmod, svarer til
forældede Tilstande, der nu kun findes i Smaabyer; de
store Sejre har gjort Hæren yndet og Officererne ikke
sjældent beskedne; nu, da de har Noget at være stolte
af, har de kastet Hovmodet fra sig. Selvfølgelig er
den almindelige Løjtnantstype her som andensteds
ikke synderlig indtagende eller fordomsfri, dog
langt godmodigere end man tror. Men det er i Grunden
kun Generalstabsofficererne, til hvilke der lægges
Mærke i det gode Berlinske Selskab, og man finder
sjældent kundskabsrigere og finere dannet Mænd end
dem. Man forstaar endnu ikke ret i Udlandet, hvad
den højere prøjsiske Officersstand er for et udsøgt
Korps. Man kan kun sammenligne det med det højere
katolske Kleresi. Det er to Hierarkier, i hvilke man
med yderste Iver spejder efter Talentet, og ingen
Møje skyr for at udvikle det og anbringe det paa den
Plads, hvor det kan gavne mest. Naar den tyske Hær i
1870 knuste den franske, saa beroede det til syvende
og sidst paa at der i den tyske Generalstab fandtes
en 70 Officerer, der havde forberedt Alt, og mod
hvilke de Franske ingen Modvægt havde at stille op,
selv om de ellers hvad Troppernes Tapperhed og de
underordnede Befalingsmænd angik kunde møde Tyskerne
som Ligemænd. Naturligvis træffer man i Selskabslivet
ogsaa udenfor Generalstaben betydelige Officerer,
om end mindre hyppigt. I Reglen kan mårs dog,
naar en Officer er kommen helskindet (o: uafsat)
om Majorshjørnet, være vis paa, at der er Noget
ved ham. Ti ved det Hjørne, der fører til Obersten,
kasseres alle Middel-maadighederne hensynsløst. I det
gode Selskab kommer Militære, Kunstnere, Skribenter,
Politikere stadig sammen, og ligesom Officersstanden
herved mister sit indskrænkede Klassepræg, saaledes
forhindrer dette, at Forfatterne lever et Zigøjnerliv
med Zigøjnersprog og Sæder; de danner intet
Intelligensproletariat som i saa mange andre Byer.
Hvis man vilde se meget nøje til i de selskabelige
Krese,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
