Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frk. Fohstrøm
107
for ikke at slaa, at knuse! Han ser Fru Fremont, den
af ham saa højligt beundrede Kvinde, hvis Mand dette
Fruentimmer har forlokket. Faa Knæ for hende! Og
hans tunge Haand tvinger hende i Knæ. Aha! vi har
løjet, vi har bedraget, vi har stjaalet - det maa vi
altsammen gøre godt igen. Og han tager Ørenringene af
hendes Øren, river Halskæden af hendes Hals, vrister
Armbaandene af hendes Arme; Ringe, Ur, altsammen
skal gives igen. Hans Feberhast, hans hvidglødende
Vrede og den dybe Hæderlighed, der røber sig i denne
tilsyneladende Raahed, var saa sand, saa skøn, at
Publikum brød ud i en Bifaldsstorm, der ingen Ende
vilde tage, og Aftenens Slag var vundet.
Ogsaa Kroils Teater glæder sig i denne Tid ved
Tilløb. Der synger et italiensk Operaselskab med
to Primadonnaer, en meget rutineret og allerede
moden, fra Moskva, Signora Emma Saurel, og en ung
Begynderinde fra Finland, Signorina (Frøken) Alma
Fohstrøm. Den finske Sangerinde er 19 Aar gammel,
spinkel og spæd, med en høj, allerede særdeles
øvet Sopran, endnu fri for al Teaterrutine. Netop
dette indtager for hende. Hun gør megen Lykke
og fortjener det. Der er noget Ungt, Friskt,
Foraarsagtigt over hendes Sang og Spil. Hun har
sikkert en Fremtid. Sangen er ganske vist ikke helt
uden Haardhed og Spillet ikke helt uden Fladhed, men
hos Kroll er man let begejstret og tager det ikke
altfor nøje med en tiltalende og meget lovende ung
Sangerindes Mangler. Jeg har hørt Frk. Fohstrøm som
Lucia i Operaen af samme Navn. Hun sang Fløjtearien
som en Virtuos-inde, medens hendes Spil som Vanvittig
var lidt ringe. Et nydeligt Øjeblik var det, da hun
efter Fløjteariens Slutning fik to Buketter rakt
op paa Skuepladsen og med det uskyldigste Udtryk af
pludselig, barnlig Glæde førte dem begge til Næsen og
indaandede deres Vellugt, saa bøjede sig takkende og
atter takkende med Fingerkys. Nu hører jeg, at hun
udfører de samme Bevægelser hver eneste Aften og at
hun, da jeg saa hende, udførte dette lille Optrin
alt for syvende Gang. Buketterne er formodentlig en
Tribut fra Operaens Impresario. Saadan gaar det En,
hvergang man er naiv! Man kunde have sparet sig sin
Rørelse, det er vist.
Det har sikkert ogsaa Mangen sagt til sig selv, da
Hemmeligheden ved den Blomsterregn, som hver Aften
i denne Maaned overvældede den bekendte Sangerinde,
Fru Etelka Gerster-Gardini i Operaen, i disse Dage
blev bekendt. Alt før Fru Gerster an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
