- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
110

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110 Liebknecht og
Duncker

det. Han skriver: «Jeg haaber endnu at opleve den
Tid, da den tyrkiske Arv tilfalder Tyskland og da
tyske Soldater eller Arbejderregimenter staar ved
Bosporus*. Lassalle giver disse Fremtidsdrømmerier
sit Bifald, roen stræber forgæves at bevæge
Rodbertus til Samarbejde i Nuet. Hvad der imidlertid
virker velgørende i alle hans Breve til den ældre
Videnskabsmand, er den Ærefrygt, den Taknemmelighed,
den hjertelige Anerkendelse, som paa ethvert Punkt
lægger sig for Dagen, selv hvor hans Tanke i den
videnskabelige Drøftelse er ikke lidet skarpere end
hans Korrespondents.

Den socialistiske Bevægelses nuværende Ledere er Mænd
uden en saadan gennemført Dannelse; men energiske,
dygtige og helt igennem hæderlige Mænd. De har i
Vinter næsten ikke talt i Rigsdagen; en enkelt af dem
har med Alvor og Kraft taget Ordet mod Tysklands usle
politiske Retspleje og høstede ved den Lejlighed ogsaa
Anerkendelse af de andre Partier; en og anden har
slaaet sig paa den moraliserende Tølperagtighed. En
enstemmig Hyssen mødte f. Eks. forleden i Rigsdagen
Liebknecht, da han om Fremskridtspartiet udraabte:
«Et Parti, der tæller en Mand som Franz Duncker i
sin Midte!» Denne Ytring der hentyder til økonomiske
og rent private Ulykker, som ifjor tvang Duncker
til at nedlægge sit Mandat, var et grimt Udbrud af
Partifanatisme og dobbelt anstødelig, fordi den
Angrebne ikke mere havde Sæde i den lovgivende
Forsamling.

Franz Duncker har hos alle, der upartisk har fulgt
hans politiske og sociale Stræben, vundet Sympati. Han
er en livfuld, kundskabsrig Taler, en varmtfølende,
frihedselskende Mand med en stor Herres Dyder og
Fejl. Lidt løst var der unegteligt i hans Væsen. I
en lang Række Aar var hans gæstfri Hjem imidlertid
den Salon i Berlin, hvor Alt mødtes, hvad der i den
frisindede Lejr fandtes af Fremragende i Literatur
og Politik. I Begyndelsen af Halvfjerdserne var Huset
i Potsdamerstrasse med den herlige Have et Midtpunkt
for Liv og et Brændpunkt for Ideer som ikke ret mange
andre. Her herskede Aandsfrihed som i en russisk
Salon og fin Tone som i en parisisk. Den uegennyttige
Sorgløshed, hvormed Duncker ofrede sin Tid til de
offenlige Anliggender, bragte ham til at forsømme
sine egne og gør at han nu er en falden Storhed.

Har de socialistiske Førere været tavse paa Rigsdagen,
saa har de til Gengæld været des virksommere paa
Møderne udenfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free