Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spartansk Aand
117
der fordunkler Krigens. I forrige Uge var her en
kolossal Ildebrand; tre af Mandskabet blev paa
Pladsen, en fik begge Ben fuldstændig afrevne af en
nedstyrtende Mur, to andre knustes og kvaltes, men
de øvrige gjorde uden et Øjebliks Vaklen overfor
Faren deres Pligt til det sidste. Ved Saadanne
Tilfælde kommer det i den prøjsiske Folkekarakter
frem, man kunde betegne som det spartanske. Muligvis
vil en tilkommende Tid betegne vor Tids Prøjser som
Aarhundredets Spartaner.
Det faldt mig ind, da jeg forleden Dag saa Prinsen
af Hamburg hos Meiningerne. Jeg havde en Østerrigsk
Bekendt med mig, som bestandig sagde: «Det hele Stykke
er dog urimeligt; hvad har Prinsen gjort? begyndt et
Slag, som han vinder, et Par Minutter for tidligt! er
det Noget at tale orn?» «O Østerriger! sagde jeg ved
mig selv, hvor taler dit Folk ud af dig! endnu har
I Østerrigere altsaa ikke lært, hvad det betyder at
begynde et Slag lidt for sent eller lidt for tidligt*,
og højt sagde jeg: «De maa huske, dette er et prøjsisk
Stykke, et Nationaldrama, skrevet af en prøjsisk
Officer om den prøjsiske Aand og Mandstugts
Kleist har forstaaet Prøjsen som ingen Anden. Jeg
véd Den, som med dyb, smertelig Sindsbevægelse
saa hans Stykke. Ak! var det Danmark istedenfor
Brandenburg! Havde vi havt denne Aand, denne skønne,
strenge Moral! Vei kender jeg Noget der er større end
dette, end denne fædrelandske og krigerske Fordom:
det er Sandhedskærlighed. Vel kender jeg en indre
Brydning, der gaar dybere end Prinsen af Homburgs; det
er Dens, som stiller sig paa Ideernes Side, udelukket
af Religioner og Fædrelande. Men ogsaa den nyttige,
hensigtssvarende Fordom, ogsaa den strenge Fasthed
i den krigerske Tugts og et Fædrelands Tjeneste har
sin Poesi.
Jeg fortalte min Østerriger en gammel Anekdote:
En Prøjser, en Østerriger og en Bajrer skulde nævne
hver tre Fugle. Staa-raabaar, sagde Prøjseren. Det
er: Staar. Raab, Aar (Stær, Ravn, Ørn). E7 Finkelij
é Zeiseli und e’ Meiseli, sagde Østerrigeren (det
er Bogfinke, Sisken og Musvaage). ’N Aantvogele, und
’n Gaans-vogele, und ’n Spanzupfelein, sagde Bajreren
(And, Gaas og Pattegris). - Bajreren er meget langsom
og vel barnlig, Østerrigeren temmelig langsom og
lidt kælen, men der er Appel i Prøjserens fyndige
Starabar.
Hvad Menneskeheden har Tyskland at takke for,
deri har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
