- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
133

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongressen
133

slentrende ned ad Wilhelmsstrasse (de bor faa Skridt
fra Bismarck paa Hjørnet) Arm i Arni og uden al
Ceremoni. Man ser det tyrkiske Ombud, den tyskfødte
Mehemed Ali Pasja med sin røde Fes sidde bøjet,
tankefuld og øjensynlig højst uglad, helt tilbage i
Vognen, som svinger ind gennem Gitterværkets aabne
Port. Der er Gortsjakovs Vogn i Firspring; man kender
let Fyrsten, da man daglig har Lejlighed til at se ham
sidde Timer i Træk ved det aabne Vindu i det russiske
Gesandt-skabspalæ’s Stue-Etage: en lille, gammel
Mand med et stort Hoved, sygelig Ansigtsfarve og grøn
Fløjfskalot; stor Finhed i Trækkene og den høje Pande
lige fornem og forstandig. Og nu følger med ringe
Mellemrum paa hinanden ovre fra Kaiserhof de Vogne,
soni bringer de italienske og de over- og underordnede
engelske Kongresmedlemmer over Gaden. I den sidste
sidder den sammenfaldne, tilsyneladende al Spændkraft
berøvede Skikkelse, som er og bliver Kongressens Løve,
Jarlen af Beaconsfield, født Benjamin Disraeli.

Man har nylig villet betegne Kongressen og dens Mænd
med det Ord, at Verdenshistorien var flyttet til
Berlin. Man har taget Munden vel fuld; ti de i højest
Grad verdenshistoriske Personligheder er neppe dem,
som udpeges af Mængden og som Politiken stiller i
Folkenes Spidse. Thomas Edison turde være fuldt saa
verdenshistorisk som Lord Beaconsfield, og Victor Hugo
være det i langt højere Grad end Hr. Waddington. Men
vist er det, at det er højst forskelligartede Mænd,
som Verdenshistorien i sit Lune har moret sig med
at sammenbringe i Udenrigsministeriets Palæ. Der
mødes en Mand af gammel Fyrsteslægt som Gortsjakov
med en fordums landsforvist Revolutionær som Lothar
Bucher, hvis Bog Parlamentarismen i England luer
af det mest brændende Had til Rusland som af den
rødeste Foragt for Englands hele parlamentariske
Liv. Bucher er en højst talentfuld og begavet Mand
uden «sund Menneskeforstand». Bismarck er den sunde
Menneskeforstand selv; han har den i saa høj en
Grad, at den hos ham bliver til Geni. Derfor har den
første af Naturdrift givet sig ind under den sidste,
og den sidste straks set, at den første havde Evner,
han kunde benytte.

Og i Kongressen mødes fremdeles hærdede Krigere
som Mehemed Ali Pasja med snurbartede Diplomater
af Bismarcks Skole som Hr. v. Radowitz, Gesandt
i Athen. Alt er tilbørligt repræsenteret i denne
Forsamling: Geniet, Fødselen og Formuen>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free