Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen af Hannover
145
at han havde sit Syn. En Paragraf i den hannoveranske
Statsforfatning udelukkede fra Tronen enhver Prins,
hvem en eller anden Legemslyde kunde hindre i
Regeringsmagtens Udøvelse, og det var oprindeligt for
denne Bestemmelses Skyld, at først Kong Georgs Fader,
senere han selv, planbundent forgøglede Verden,
at han var seende. Saaledes blev Kongen hele sit
Liv igennem en Komediant, og en mistænksom, grusom
Komediant, der søgte Hævn over Enhver, som røbede at
han gennemskuede Farcen. Han talte med de Herrer og
Damer, der opnaaede Foretræde, om deres friske Farver
eller deres Dragters Snit eller om den smukke Udsigt
fra Slottets Vinduer. Han sagde Folk, at han fandt
deres Udseende uforandret siden sidst. Han krævede
Husene flagsmykkede, Murene behængte med Tæpper, naar
han holdt sit Indtog i en Stad. Naar han saa ganske
forsømte Byen Emdens Havneanlæg, saa var det Straf,
fordi Indbyggerne, som kendte til Kongens Blindhed,
ikke havde anset det for Umagen værd at pynte Byen
med Faner og Tæpper til hans Ankomst.
Alt Sligt er umuligt under det ny Styre; det er
brutalt, men storstilet, og selv dets Nag er af
politisk, ikke af personlig Natur. Smaa Tyranner er
skadeligere end en enkelt stor.
Jeg holder af denne Egn, af den dybe Ensomhed her,
hvor Ingen kommer i Besøg og ingen elektrisk Dørklokke
uophørligt ringer. Jeg holder af de lange, ensomme
Spasereture ilde i Heden, hvor den blomstrende Lyng
dufter saa stærkt i Middagsvarmen, og af Vandringerne
i den smukke Bøgelund, hvor Ingen gaar uden jeg,
og hvor jeg kender hver Sti og næsten hvert Træ,
hver Gruppe af Buske. Den er vel ikke saa stor
som Thiergarten, men den har den Fordel, at dens
Træer vokser uden kunstig Pleje og at den ikke er
gennemskaaren af snorlige Køre- og Ride-Veje med
Damer tilvogns og Officerer tilhest. Af og til har
man her et Minut, hvor man aander frit og glemmer
Eksistensen i vaagen Drøm.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
