- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
146

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146 Bismarck og
Paven

XXI

Pessimisme

4. Aug. 1878

Valgenes Udfald er det, at Bismarck, støttet paa
de Konservative alene, er i afgjort Mindretal, men
at han, hvis han slutter Fred med de Ultrajnontane,
har det forønskede Flertal paa sin Side. De indledende
Skridt til en Udsoning med den katolske Kirkevælde er
derfor allerede gjorte. Den pavelige Nuntius Masella
er bleven modtaget af Bismarck i Kissingen, ja endog
paa Banegaarden af Herbert Bismarck, og man skal være
kommen til den foreløbige Overenskomst, at Majlovene
vel bliver bestaaende, men bringes saa lemfældigt til
Udførelse, at de derved faktisk er satte ud af Kraft.

Til Canossa er da Rigskansleren vel ikke gaaet,
men Paven er ligesaa lidt og endnu mindre gaaet til
Berlin. Man er kommen hinanden i Møde paa Halvvejen -
i Kissingen. Var det Enden paa hint udskregne Forsøg
paa at bøje Kleresiet under Statens Overhøjhed? Er
det Enden paa den store Kamp, som ved Hjælp af den
største sammenhængende protestantiske Befolkning
paa Jorden, de 25 Millioner Mennesker, der bebor
det nordtyske Lavland, skulde føre den Bevægelse,
som begyndte med Lessing, Kant, Fichte og Schiller,
ud i Livets Virkelighed?

Det første Varsel om Omslaget i Tingene har
allerede vist sig. Undervisningsministeriet har
ladet Bestyrerne og Bestyrerinderne af Berlins
Privatskoler vide, at de øjeblikkelig har at
fjerne fra Skoleundervisningen de Lærebøger, «som
maatte indeholde noget for katolske Samvittigheder
Saarende>. Bøger af denne Art er da nærmere betegnede:
forskellige Lærebøger, deriblandt Kletke og Sebald’s
Læsebog for højere Døtreskoler.

Da de Herrer Kletke og Sebald (hvis Bog har oplevet
seks Oplag og været i Brug i 35 Aar, allerede dengang
da Falks Forgænger, den berygtede Reaktionær Muhlér
var Kultusminister og Kultusministeriet en halvkatolsk
Indretning) - da disse Herrer forespurgte sig hos
die Schuldeputation, hvilke Steder i deres Læsebog
det var, som særligt havde vakt Anstød, anførtes
følgende Punkter:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free