Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulturfremskridtet og Lykken
157
Principer, at hvis man vælger det første, maa
man arbejde henimod en almindelig dyrisk eller
planteagtig Tilstand med Tilsidesættelse af
ethvert højere Kulturformaal, og at man omvendt,
hvis man vælger det sidste, .maa være sig bevidst,
at ethvert Kulturfremskridt er ensbetydende med
Ofre af Lykke. Var virkelig, siger Hartmann, det
størst mulige Antals højeste Lykke det afgørende
Moralprincip, da maatte næst Fremme af den almindelige
Fordummelse Udbredelsen af de lyksaliggørende
Indbildninger blive den højeste sædelige Pligt,
og den værste Forbrydelse vilde være den at fremme
Oplysning. For at frede om de lyksaliggørende
Indbildninger burde man da ved kraftige Forebyggelses-
og Politiforholdsregler skride ind mod den hele fri
Forskning og mod Lærefriheden. Til denne Følge mener
han, at Socialdemokratiet i Tidens Løb med tankeret
Nødvendighed maa komme, og kaster sig da nu selv af
al Magt over paa den modsatte Side, erklærer det for
den højeste Pligt at fremme Kulturfremskridtet og
for det Rette, ikke at lade sig standse heri af den
Bekymring for Massernes Vei, der f. Eks. bestandig
paany dukker op foran store kulturnødvendige Krige
og anden voldsom Kultur-Fremhjælp.
Som man ser, er Kærnen i denne Anskuelse den
Overbevisning, at den Udannede og Uvidende er
lykkeligst og at Kulturen som saadan kun øger
Smerte. Stuart Mill har i sin paa Lykkeprincipet
grundede Moral forudsat denne Synsmaade og besvaret
Indvendingen saaledes: «Det er bedre at være et
utilfredsstillet Menneske end et tilfredsstillet
Svin, bedre at være en utilfredsstillet Sokrates
end en veltilfreds Taabe. Hvis Tå aben og Svinet
er af modsat Mening, saa ligger det i, at de kun
ser den ene Side af Sagen, medens Modparten har Øje
for begge Sider®. Stuart Mill gaar i disse Ord lidt
udenom Vanskeligheden; ti Spørgsmaalet er jo ikke,
om det (moralsk) er bedre at være en utilfredsstillet
Sokrates end et veltilfreds Svin, men om hvem der
er lykkeligst, Sokrates eller Svinet. Imidlertid
ser jeg ikke rettere, end at Mill heller ikke, naar
Spørgsmaalet stilledes saa skarpt, havde behøvet at
rømme Marken. Sokrates er den lykkeligste af de to,
lykkeligst selv med Giftbægeret i Haanden. Han havde
Ulykke, men han var ikke ulykkelig, hans Sjæl var
fast. Der er en vis Sandhed i Stoikernes Paradoks:
den Vise er end ikke paa Baalet, ikke midt imellem
Luerne, ulykkelig. Johan Hus var det ikke, da han
paa Baalet udbrød: Sancta simplicitets!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
