Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lassalle
161
med rolig Kulde fortalte al Slags Anekdoter
om ham. Jeg mindedes R.s og O.s og D.s og St.s
Fortællinger, og af alle de hadefulde, overbærende,
anerkendende, malende Meddelelser steg hans
Billede klart frem. Han var noget af et Barn og en
Nar. Hvilken pudsig Historie, O.s om Lassalle’s Graad
over den lige afdøde Fader, afbrudt af Udbrud som:
«Ingen kan forstaa hvad jeg har tabt. Jeg elskede ham
som var han min Søn. Da jeg var femten Aar gammel,
tog jeg Troen paa Gud fra ham». Og han var noget
af en Helt og en Halvgud. Hvor betegnende er det,
at han i faa Samtaler har kunnet vinde en Satiriker
som Paul Lindau saa helt, og at han i den Grad har
kunnet bemægtige sig Spielhagens Fantasi, som In
Reiti und Glied’ beviser, skønt denne kun har set
ham én Gang og aldrig talt med ham.
M.s fortæller mig, at Helene von Rackowitza er kommet
meget hos dem; de skildrer hende som livsglad og
ubeskriveligt indtagende, men har efter Lassalles
Død tabt hende af Syne, kun set hende paa Brædderne,
da hun var her for at slaa Mynt af sit Navn og sin
Historie. Andre, der som O. har fulgt hendes senere
Liv, meddeler mig Smaatræk, der ikke egner sig til
at gengives. Visselig havde Grevinde Hatzfeldt Ret i
at skrive til Lassalle: «Hvad Kvinder angaar, har De
nu engang ingen Fornuft og ingen Dømmekraft*.
Des skarpere var hans Dømmekraft som offenlig
Personlighed. Var der i Bismarcks Tale noget,
som var slaaende og sandt, saa var det den stadige
Hævden af, at det ingen Forbrydelse var eller er,
at en ledende Statsmand har Hjerte og Øre for en
Forbedring af de arbejdende Klassers Stilling. Men
hvilket Spring herfra og til Socialistloven! Og
som om Bismarck selv følte det, udbrød han etsteds:
«Hvis der kan gøres mig Bebrejdelser for mit Forhold,
saa maa det da i det Højeste være for, at jeg lod
disse Bestræbelser falde og ikke fortsatte dem, til
jeg naaede et tilfredsstillende Resultat Men det var
ikke mit Gøremaal, jeg havde ikke Tid dertil; der
kom krigerske Forhold; den udenrigske Politik; under
Konflikttiden var der meget at udrette; man havde ikke
Tid til Sligt>. Hvilket sørgeligt Forsvar for den
sløve Ligegyldighed overfor det sociale Spørgsmaal,
som siden Lassalles Død har udmærket den tyske
Regerings Politik! *Hvis der kan gøres mig
Bebrejdelser.....»
Ak, der kan fuldtvel gøres Bismarck Bebrejdelser,
og netop (som han henkaster det) ikke for hvad han
har forsøgt, men for hvad
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
