- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
191

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lindau
191

derne, og det var i Die Gegenwart at han første Gang
bragte Ordet Katedersocialister om sine Modstandere,
et Ord, der er gaaet over i Sproget. Ikke des mindre
var Lindau langt fra at dele sine Medarbejderes Uvilje
mod visse Mænd. Han havde fra den Tid, da han som
ung Redaktør af Elberfelder Zeitung skulde gengive
Lassalles sidste Retssag og lærte denne nøjere at
kende, bevaret et sandt Sværmeri for hans Person. Han
er desuden en begejstret Beundrer af Bismarck.

Som literært Organ nød Die Gegenwart længe
betydelig Anseelse. Lindau havde forstaaet at
vinde sig Medarbejdere ved en meget ejendommelig
Fremgangsmaade. Han angreb i Flæng de anerkendte
Størrelser, først og bedst i sine Briefe eines
Deutschen Kleinstådters, og med et saa ondskabsfuldt
Vid, at en Skræk for i de Angrebne. Da nu Mod og"
Mandshjerte ikke er hyppigere i Literaturen end
udenfor den og ikke i ringere Grad erft et Særsyn i
Tyskland end anden Steds, saa søgte de Paagældende,
efter at de (af Karl Frenzel og andre tidligere
Magthavere gjorte) ihærdige Forsøg paa ved Haan
og den dybeste Foragt at knuse den Forvovne var
mislykkede, at vinde ham ved Ros, ved Indbydelser
og ved at forvandle sig fra hans bitre Fjender til
hans hengivne Medarbejdere. Lindau var ikke mere
haardhjertet end andre Riddere af Pennen plejer
at være; han lønnede enhver Tilslutning til Die
Gegenwart med hjertelig Lovprisning af Forfatteren,
undertiden med en saa skyndsom, at Bogen umiddelbart
efter dens Nedrivelse, naar et Par Breve var blevne
vekslede mellem Forfatter og Kritiker, blev anmeldt om
igen og i stik modsat Aand. Hvor mange Indbydelser til
Middags- og Aftenselskaber modtog vel i hin Tid Lindau
om Ugen fra laurbær-haabende Forfattere? hvor mange
Gange maatte han vel drikke sin egen Skaal! Jeg husker
et Tilfælde hos en meget bekendt Romanforfatter (som
umiddelbart forud var bleven alt andet end rosende
anmeldt i Die Gegenwart} hvor Værten først udbragte
Paul Lindau’s Skaal, og hvor det længe syntes, som
skulde denne Skaal blive Dagens eneste. Efter nogen
Tids Forløb rejste dog en anden Digter sig og slog
paa sit Glas: han følte en Trang til at udbringe
Broderens, den udmærkede Novellist Rudolph Lindaus
Skaal. Istedenfor at takke sagde Paul Lindau smilende:
«Jeg har endnu en Broder*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free