Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keller
197
landsknægts sunde og kraftige Skikkelse. I en
af sine tidligere Fortællinger, en af de bedste,
Das verlorene Låcheln, har Digteren behandlet et
lignende Sammenstød mellem kvindeligt Hoved-hængeri og
mandigt Frisind i et moderne Ægteskab: den nye Novelle
virker mere nedslaaende, da Udgangen er tragisk. Den
smukkeste af alle disse Fortællinger er sikkert
den største af dem Der Landvogt von Greifensee, som
foregaar paa Gessners og Bodmers Tid, og hvori disse
literærhistoriske Personligheder glimtvis forekommer
som Baggrundsfigurer. Det er et af den originale
Digters mest grundegne Indfald. Det er Historien om
den smukke og højhjertede Oberst Salomon Landolts
Kærligheds-æventyr (der i Kraft af den barnligst
tænkelige Komposition opregnes et efter et), hvilke
Æventyr har den Ejendommelighed, at de, stik modsatte
en Don Juans, alle ender med at den ridderlige
Tilbeder afvises og at han, uden at Venskabet derfor
brydes, af sin Dames Haand modtager en velformet
Kurv. Straks efter at Læseren har lært den iøvrigt
historiske Samuel Landolts statelige Skikkelse at
kende, føres altsaa fem nydelige, tugtige, halvt
skelmske, halvt rørende Forelskelseshistorier ham
forbi, indtil Levnedsløbet udmunder i en munter
og snurrig Fest, som den 40aarige Oberst faar det
Indfald at foranstalte, for engang at se sine fem
endnu bestandig beundrede Troløse forsamlede ved
ét og samme Bord. Det er umuligt, ikke at skimte en
Stump humoristisk Selvbiografi bag Novellen.
Keller er ikke stærk i Fortællingens Førelse;
han var det aldrig og er med Aarene tilmed gaaet
tilbage heri. En Del historisk og biografisk Stof
tages med paa Slæbetov og kan stundom trætte. Men alle
Figurerne staar hos ham med en ejendommelig firskaaren
Selvstændighed. Han er mindre Idealist end de egenlige
tyske Forfattere; thi disses Særkende er det, at naar
de skal beskrive en almindelig tysk Petroleumslampe,
bliver den under deres Haand til en græsk Lampe
i den reneste attiske Stil. Keller tegner Lampen,
som den ser ud.
Med Opmærksomhed følger man en Digter, der har
skrevet en Snes Aar uden at vinde Yndest, og af
hvem først nu et Par Bøger har naaet et knebent
andet Oplag, det er Hans Hopfen. Hans Egenhed er,
at i ham stikker der Side om Side’(som i et Futeral)
en mesterlig Novelledigter og en bred, middelmaadig
Romanforfatter. Han har Farve, sanselig Kraft og
Fantasi; han er en god Iagttager. I sine Bajerske
Landsbyhistorier naaer han meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
