Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lejebibliotekslæsning
203
dybe Nattetanker under Farten forbi St. Helena, mens
Oceanet hviler i ophøjet Stilhed. Samlingen udmunder i
Digtet Requiem, syv alvorsfulde Sange til Døden. Man
sporer Mindelser af Childe Harold og Buch der Lieder
hist og her, men der findes en ny Grundtone.
Alt i Alt maa det dog siges, at den skønne Literatur
kun udøver ringe Tiltrækningskraft paa den opvakte
og ærgerrige Ungdom. Den var en Gang, var længe
Tysklands Stolthed; men de saglige Opgavers Vægt har
i den sidste Menneskealder saa fuldstændigt opvejet
de aandeliges, at Sansen for den højere Literatur er
yderst svag i Forhold til Befolkningens Antal. Den
literære Efterspørgsel tilfredsstilles saa at sige
fuldstændigt ved Aviser og Tidsskrifter. Bøger
købes næsten ikke eller rettere: de købes næsten
kun af Lejebibliotekerne, der spiller en Rolle
som i intet andet mig bekendt Land. I velhavende
borgerlige Huse skammer man sig ikke ved at sluge
den ene Bog fra Lejebiblioteket efter den anden. I
adelige Familier køber man kun undtagelsesvis en
Bog. Selv Fyrstinde Bismarck laaner stadigt i Nicolais
store Lejebibliotek; ja, saa utroligt det klinger,
Kejserinden af Tyskland køber aldrig de Bøger, hun
lader sig forelæse af sin Lecteur. Han laaner dem
ved Hoffet eller blandt sine borgerlige Bekendte.
Deraf Oplagenes ringe Størrelse og ringe Antal trods
Befolkningens Talrighed og boglige Dannelse. For
Bøger, der tilhører Skønliteraturen, er et Oplag
paa 1000 Eksemplarer det almindelige, og et Oplag
udsælges ikke oftere her end i Norden, snarere
mindre hyppigt. Honorarerne er følgelig heller ikke
større end i Danmark for Bøger. Men herpaa beror det
ogsaa, at næsten aldrig nogen Roman eller Novelle
offenliggøres for første Gang i Bogform. Aviserne
og Tidsskrifterne med deres Tusinder af Abonnenter
gør det m.uligt for Skribenterne at leve. Højest
honorerer naturligvis de almenfattelige Tidsskrifter,
særligt Gartenlaube. Skribentinden Frk. Marlitt
(egenlig John) faar af det sidst nævnte Blad mindst
3000 Mark for Arket. De Forfattere, der tilhører den
egenlige Literatur, lønnes naturligvis langt ringere;
det højeste Honorar, som Nationens mest bekendte
Novellister faar i de store Maanedsskrifter, er 500
Mark for Arket; Bladene betaler en Novelle af de
samme Digtere med 1000 Mark. For en enkelt Føljeton
faar en Forfatter, der regnes til første Rangklasse,
i de største Blade 120 Mark, de fleste langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
