Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Praktiske og teoretiske Anlæg
219
til Fattige, læste meget og lod sig med jomfruelig
Vildhed gøre Kur til uden at værdige et Svar. Haanede,
pryglede og foragtede sine lange forelskede Brødre,
der løb om med en elsket Genstands Billede i
Brystlommen. Der var i hende en stor Grundsum af
opsparet Livs-Energi, som endnu ikke var bleven
taget i Brug; skønt pur ung talte hun altid som den
ældste i Familien. Nu er hun bleven gift og anvender
hele sin Tid til at holde Opsyn med sin Mand og sine
Tjenestepiger.
Og som nu Kvindernes praktiske Anlæg ikke kan vinde
nogen ret Tumleplads i et Land, hvor man med Hensyn
til Kvindens Samfundsstilling, trods Alt hvad der
siges og skrives, næsten er længere tilbage end i
noget andet civiliseret Land, saaledes kan Kvindernes
teoretiske, videnskabelige Evner heller ingen virkelig
Udvikling faa.
Ganske vist vil man i Reglen i det bedre Selskab
finde flere Kundskaber hos Kvinderne end i Norden. Men
dermed skal ikke være sagt, at Dannelsens Vandspejl
overhovedet ligger højere. Snarere kunde man sige,
at det, Kvinderne i Norden virkelig véd eller tror
paa, staar i et langt nærmere, inderligere Forhold
til deres Personlighed end i Tyskland. I Danmark
tager Kvinderne i langt højere Grad Parti, føler sig
langt mere betagne af deres aandelige Indhold. Hvad
der kan skuffe, er at Kvinden i Tyskland har en helt
forskelligartet og rumligt større Erfaring; særligt
i Berlin har hendes Aand selvfølgelig sjældent det
Stempel af smaa Forhold, det Provinspræg, som er
saa hyppigt i Norden. Inskrænketheden har her andre
Former.
Men finder man end i det bedste Selskab Kvinder,
som virkelig staar paa Højden af Europas Kultur i vor
Tidsalder, saa træffer man dog ulige hyppigere Damer,
hvis mangeartede Viden er af den ufrugtbareste Art og
hvis Videbegærlighed nærmest ytrer sig i en rastløs
Spørgelyst, som overhører Svarene for at kunne spørge
paany. De Damer, hvis Samfundsstilling medfører, at
de uophørligt gnider sig op ad Lærdommen, uden dog
nogensinde at kunne tilegne sig den ved metodisk
Studium, svarer til denne Type. Den regulære
Professorfrue eller Professorenke, den ugifte,
halvgamle Datter i et Professorhus er ikke sjældent
i høj Grad afskrækkende Dannelsesdamer. Et Eksempel
er en gammel Frue, en sand Fedtgaas, hvis Mand er
en sødlig, meget tam, nationalliberal, filosofisk
Professor. Hun taler altid, som om Mandens Frisind
en Gang maa og vil føre ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
