Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe-Mindesmærket
259
lin, i hele sit Liv kun var der én Gang, endda kun et
Par Dage (i Maj 1778) og som aldrig var at bevæge til
at gentage Besøget, skønt han ellers ledsagede sin
Hertug overalt, og denne mange Gange vendte tilbage
til Berlin - han staar nu her som Byens Ejendom
nagelfast og urokkelig i Marmor.
Friedrichs Stad var Goethe imod, som Kongen selv var
det. Goethe beundrede ham som Hærfører og Regent; men
hverken det stramme Militærstyre, eller den franske,
virkelig Poesi saa fjendtlige, Forstandskultur,
der udgik fra Kongen, kunde tiltale det unge Geni,
i hvem alt det Grundmenneskelige i Tyskheden var
legemliggjort.
Goethe var omvendt Friedrich imod. Denne skriver
i sin Bog De la littérature allemande efter en
Hjerteudgydelse mod Shakespeares afskyelige Stykker,
disse latterlige Farcer, værdige de Vilde i Canada:
On peut pardonner å Schakespear ces écarts bizarres-,
car la naissance des arts n’est jamais le point
de leur maturité. Mais voila encore u n ’Goetz de
Berlichingen q m parait sur la scene, imitation
détestable de ces mauvaises piéces anglaises, et le
Parterre applaudit et demande avec enthoasiasme la
repetition de ces dégoiitantes platitudes. (Man kan
tilgive S. disse sære Vildfarelser; ti Kunsternes
Fødsel er aldrig deres Modenhedstid. Men her viser
sig nu en Goetz von Berlichingen paa Skuepladsen,
en afskyelig Efterligning af disse slette engelske
Stykker, og Parterret giver sit Bifald tilkende og
forlanger begejstret Gentagelse af disse modbydelige
Platheder.)
Han hadede Stykker som dette, fordi de syndede
mod alle Teatrets Regler: «Disse Regler er ikke
vilkaarlige.»
Goethe og Friedrich: det er den tyske og den franske
Idé i Tyskland.
Den tyske Idé er personlig Oprindelighed og
Selvstændighed, naturlig Vorden og Groen, Udvikling.
Den franske Idé er forstandig Tænken og Handlen,
menneskelig Frembringen, Almenaand, Samfundsorden,
optugtet Villen og Gøren, Statstvang.
Det tyske Aandsliv i Poesi, Musik og Filosofi har
hvilet paa den første Idé; den tyske Stat hviler paa
den anden, der i Aarhundredets Løb har fortrængt den
første.
Goethes Tid var den titaniske Selvstændigheds
Tidsalder. De store prometheiske Aander boede spredte
i de forskellige Smaastater og Smaabyer, formede
Mennesker i deres Billede og
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
