Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Goethe-Mindesmærket
agtede ikke paa Zens i Berlin. Nu er det Zeus,
der har sejret, og som i Wilhelmsstrasse eller
paa Varzin ved almindelig, ensartet Undervisning,
almindelig Værnepligt, Uniformering og Sammendragen
af alle Kræfter til et Midtpunkt former Mennesker i
Statens Billede, til Statsborgere.
Det Folk, for hvilket Goethe skrev Faust, var
kun en stor usammenhængende Befolkning, altfor
splittet til at være selvbevidst, altfor fattig til
at være nydelseskraftig, altfor sløv til at være
handlekraftig, uden Erhvervedrift som uden polMisk
Sammenhold.
Den klassiske tyske Filosofi og Poesi var det eneste
forenende; men den var altfor højbaaren, altfor adelig
til at kunne gennemtrænge det brede Folk. Den var
altfor sand til at være national, altfor storstilet
til at være almenyndet; den tjente intet Behov,
Landets saa lidt som Døgnets. Den var Menneskehedens
Ejendom.
Derfor forhindrede Tyskernes aandelige Triumfer
ingenlunde, at Franskmændene erobrede og ydmygede,
brandskattede og delte deres Land. Tyskland
havde vundet alle Kunstens Blomsterkranse, alle
Tankestridens Lavrbærkranse; det havde Statuer og
Hymner, men hverken Brød eller Vaaben, det sindrigste
Hjernespind, men ingen Industri, de dejligste
Luftslotte, men ingen Fæstninger. Tyskland blev den
Maatte, paa hvilken Napoleon tørte sine Fødder, og
Prøjsen blev det Slæb, som Kejseren af Rusland drog
efter sig, hvor han skred frem. Det tyske Navn blev
et andet Navn for politisk Afmagt og Usselhed.
Men fra Aarhundredets Begyndelse havde Folkeaanden
i al Stilhed samlet sig om et bestemt Ideal,
Staten. Staten blev efterhaanden, hvad" paa Luthers
Tid Religionen, senere Filosofi og Kunst havde været,
Genstanden for al Dyrkelse og Stræben. Man havde
set, hvortil den store verdensborgerlige Følelse og
altomfattende Dannelse havde ført. I dens Sted traadte
Særforskning og Fagkundskab, ædruelig Beregnen og
praktisk Stræben mod snevert begrænsede Formaal.
Saaledes gik det til, at da det tyske Rige endelig
oprettedes, kom det ikke til at ligne Goethes Verden,
men Frederik den Stores senestærke Militærstat.
Og nu saar Goethe i dette Riges Hovedstad mindre som
et Tegn paa en allerede foretaget Erobring end .som et
Udtryk for de Bedstes Forhaabning, Haabet om en Tid,
da man i Tysk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
