Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Secessionen
retninger. De udgjorde saa stort et Tal i Rigsdagen,
at de, naar Bismarck tog mod deres Bistand, var sikre
paa en overvejende parlamentarisk Indflydelse.
Ti Aar (1867-77) har Fornuftægteskabet mellem
Bismarck og de Nationalliberale varet, og der har
været Tider, hvor det fra Liberalismens Side havde
øramere Grunddrag; det var paa den Tid, da det
forekom Førerne, Mænd som Forckenbeck og Lasker, som
om den fordums Reaktionære havde afsløret sig som
en stor Reformator. Ved de Liberales Hjælp, eller
rettere ved deres ivrige og ufortrødne Arbejde,
kom de Love i Stand, der gav det tyske Rige dets
indre Bygning: Justitslovene, Loven om borgerligt
Ægteskab og borgerlig Navnegivning osv. Vel sagde
Spottere, at Pagten mellem de Nationalliberale og
Bismarck simpelthen bestod i, at de føjede ham i Alt;
men det forholdt sig dog ikke saaledes. Ganske vist
gjorde de ham talrige og stadige Indrømmelser, men
i Begyndelsen kun for at kunne sætte de Fremskridt,
de ønskede, igennem. Og Aarsagen var den dobbelte,
at de for det første, naar de spurgte sig selv, om
det gik an at drive Modstanden mod Bismarck til det
yderste, om Vælgerne da i fornødent Tilfælde vilde
genvælge dem - maatte besvare disse Spørgsmaal med
alt andet end Tillid; ti den uhyre Avtoritet, som
den Mand besad, der ene havde virkeliggjort, hvad
det tyske Folk saa længe havde drømt om og haabet og
forkludret, vejede ude i Folket alle Hensyn op. Man
var vant til, at Bismarck i enhver Meningsforskel
og deraf udspringende Kamp fik Ret tilsidst, og mod
denne gennemgaaende Synsmaade kunde de Liberale ikke
i politiske Krigstilfælde hamle op. Spændte de Buen
stærkt, vilde den sikkert briste. For det andet havde
de af Hensyn til Bismarck selv al Aarsag til at vise
sig imødekommende, og benytte den liberale Strømning,
der udgik fra oven, til at komme saa langt et Stykke
som muligt frem ad Vejen uden at spilde Tid ved
at trættes med Regeringen oni Enkeltheder. Ti hvor
mange Indbildninger end enkelte iblandt dem nærede
angaaende Førsteministerens Frisind, saa var der
dog ikke faa imellem dem, hvis Erfaring og politiske
Iagttagelses-gave sagde dem, at Bismarck aldrig havde
drevet Princip-Politik, aldrig havde sluttet sig til
de liberale Tanker som Tanker, men kun benyttede dem
og deres øjeblikkelige Talsmænd, fordi det netop nu
passede i hans Kram og tjente hans Formaal, Rigets
Magt, dets Sammensmeltning til Enhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
