Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Generalstabsbygningens
Brand
og over den hvirvledes n d over Pladsen den hvidlige
Røg, fuld af stjernelignende, stedse stigende
store Gnister. Hvad jeg havde set, var Genskinnet,
og smukkere endnu viste dette sig længere borte i
en lang Række Fag af et Hus i Alsenstrasse, ti i
disse bølgede og viftede Spejlbilledet af Flammerne,
saa det saa ud, som tog Vinden i svære guldfrynsede
Purpurgardiner, der hang ned for Vinduerne.
Jeg gik ned paa Gaden og hen til
Generalstabsbygningen. Intet var endnu afspærret,
neppe tyve Mennesker samlede paa Konigsplatz;
men foran den ene Port, som førte ind til den
Fløj, hvorfra Ilden slog op, holdt allerede et Par
Sprøjter, og Brandmandskabet arbejdede med Pumper
og Slanger, Det var let Frost, Himlen klar og ren;
Maanen skinnede, Stjerner glimrede, Sneen laa i et
tyndt skært Lag over Pladsen og dens Træer. Vinden
var svag; det var friskt Vejr uden at være videre
koldt. Det kunde umuligt være synderlig vanskeligt
at blive Herre over Ilden i dette saa solid opmurede,
afsondrede Palads.
Imidlertid haglede det med Gnister. Da jeg saa op
paany, spændte Luerne over den hele Fløj; de slog
i Vejret med et godt Humør, en Ildhu, som havde de
faaet en rigtig fortræffelig Næring. Der brændte
øjensynlig Papir, meget Papir. Og endnu bestandig
ikke flere Sprøjter!
Skulde Ilden virkelig kunne tage saaledes til,
at den hele Bygning - Generalstabens, Prøjsens
allerhelligste - svævede i Fare? Jeg tænkte
uvilkaarligt, hvad Franskmændene vel vilde give
til, at denne Bygnings-Sammenhæng brændte ned til
Grunden, uden at det lykkedes at redde hverken Planer
eller Kort eller noget. Og jeg undrede mig over, at
Generalstabsbygningen overhovedet kunde brænde, at der
ikke var taget uendelige Forsigtighedsregler. Naar man
saa op ad den, ad denne Murkolos, syntes den saa tør,
saa kold, saa tjenstlig, saa stenhaard og stensat,
at man ikke begreb, hvorledes Ild her kunde finde
noget at .bide i, og nu slog Flammerne raslende op
mod Murbrynet, og Beliona med sit brede Stensværd
i Haanden viste sig paa en Baggrund af hvidgraa Røg
og Damp, med Fødderne omknitrede af Smaaflammer, som
stod den foran et Teaters Lamperække, og fra øverst
til nederst oversaaet af Gnister. Bag den forkulledes
Fanestangen, og Linen, som hang ned fra den, svajede
frem og tilbage og endte i en rød, ulmende Tamp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
