- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
277

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Generalstabsbygningens Brand
277

Jeg saa op til Moltkes Vinduer paa første Sal. Alt var
mørkt, selv Lampen i hans Arbejdsstue slukket. Skulde
han være ude eller var han allerede gaaet til
Sengs? Da opdagede jeg ham gaaende frem og tilbage i
sin Uniformskappe foran den brændende Fløj, stilfærdig
som sædvanlig, rolig som altid, uden at tiltale eller
forstyrre de arbejdende Brandfolk. Men de kendte ham
alle, og hver Gang han nærmede sig til Den, der med
hævet Fakkel betegnede det Sted, hvor Slangen var
bragt i Forbindelse med Gadens Vandledning, rettede
den sorte Brandmand sig og førte Haanden til sin
mørke Hjelm.

l det samme drejede vi alle uvilkaarligt vore Hoveder;
vi hørte den kendte hastige Ringen i det Fjerne. Langt
borte, nede ved Brandenburgerthor7 og nærmere oppe fra
Roonstrasse kom Klokkeringning, rasende Hestegalop
og Vognraslen over imod os, et langt Fakkeltog i
flyvende Firspring. Og neppe havde vi set dern komme,
saa susede de ind imod os og holdt, Sprøjte efter
Sprøjte, Vandtønde efter Vandtønde, Bænkvogn efter
Bænkvogn med Brandmænd, hver med sin Økse i Bæltet
og sin Fakkel i Haanden.

Det var ikke første Gang, jeg sagde mig selv og andre,
.at af Alt, hvad Berlin besidder, er dets Brandkorps
for mig det smukkeste. At se disse Vogne med de unge
vælige og smidige Heste for, let og ledigt forspændte
i det simple Seletøj af Hamp, fare igennem Berlins
lange Gader, bringer En altid i godt Lune for nogle
Øjeblikke. Og om Aftenen er Synet skønt. Det følte
ogsaa den iøvrigt svagt begavede svenske Maler, der
for et Par Aar siden søgte at gengive Indtrykket af
en saadan Vogn, som den suser frem i Mørket med sine
gloende Fakkeløjne og- sin sortklædte Besætning af
Blusemænd, der skimtes i det fantastiske Lys.

I et Nu var Mændene klavrede op paa den uhyre Bygnings
Tag, og man saa de sorte Skikkelser gaa langs med
Murbrynet faa Skridt fra Flammerne, stegte af Ilden
paa den ene Side, og i deres lette Dragt angrebne af
Vinternattens efterhaanden mere bidende Kulde fra den
anden, men uden at ændse hverken Ild eller Kulde,
rettende deres Slanger forsigtigt og betænksomt
efter Kommando-Ordene, saa de tykke, kvælende, hvide
Dampe hvæsede i Vejret overalt. Posthornssignaler
og Dampsprøjtens Fløjte blandede sig med de korte,
bestemte Befalinger nede fra Gaden af. J

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free