Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevægelsen mod Jøderne i Tyskland
279
Dette udelukker jo imidlertid ikke, at der er et
stærkt Røre i mange tyske Menneskers Sind.
Man fejler neppe, naar man betragter den
tyske Bevægelse mod Jøderne som et blandt mange
Kendetegn paa den store tyske sociale og politiske
Reaktion. Under Reaktioner forhindrer man samtidige
og angrer man tidligere Frigørelsesbestræbelser. Den
Omstændighed, at en Del af Fremskridtspartiets
Organer har jødiske Redaktører og Medarbejdere -
dog i langt ringere Tal end det fortælles - og den,
at den udtraadte, ikke-regerings-venlige Del af
det nationalliberale Parti i to jødisk fødte Mænd,
Bamberger og Lasker (den første en Skribent, den
sidste en Taler) har sine betydeligste Førere, har
stemt de reaktionære og konservative Partier endnu
mere fjendsk mod Jøderne end de til dagligt Brug
er. Hr. von Treitschke, der har givet Signalet til den
hele Bevægelse, er jo en til den rene Bismarckisme
overgaaet gammel Nationalliberal, der efter i mange
Aar at have skaaret Tysklands Historie saaledes til,
at Arvefjenden Frankrig blev æreløs og Fædrelandet
forherliget, nu har kastet sit Had paa Jøderne som
paa en indenfor Landets Grænser boende Arvefjende -
og det skønt han i 1857 udtalte sig med den dybeste
Haan om Forsøgene paa at forhindre Aanden i Lessings
Nathan fra at blive Virkelighed, ja negtede Tyskland
Navn af civiliseret Land i den Anledning.
Hos Treitschke aabenbarer sig imidlertid tydeligt
den anden Indflydelse, som i Ly af den herskende
Reaktion gør sig gældende mod Jøderne, den indskrænket
nationale. Det er ingen Tilfældighed, at som der
paa Folkekrigen mod Napoleon 1814, i 1819 fulgte en
afskyelig Jødeforfølgelse og det til Trods for at
Jøderne havde kæmpet og blødt i Frihedskampene saa
godt som deres kristne Medborgere - saaledes er paa
den anden store tysk-franske Krig i 1870-71 fulgt
en Bestræbelse efter om muligt at berøve Jøderne,
der dog ogsaa denne Gang og paa hæderfuld Maade har
gjort deres Pligt i Krigen, de kun i saa kort et
Tidsrum tilstaaede Borgerrettigheder. Treitschke’s
egenlige Udgangspunkt finder man, naar man læser hans
Historisch-politische Aufsåtze. Dette er Vreden mod
det «upatriotiske» unge Tyskland, særlig Heine og
Borne som dets Stamfædre, der jo begge var af jødisk
Oprindelse. Det var let at berøve Heine og lettere
endnu at berøve Borne en stor Del af den nulevende
Slægts Yndest. Begge havde de beundret Frankrig,
begge var de ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
