Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hofbal
289
paa Frederik den Stores Tid, - alt dette virker
festligt på a Sanserne, om det end ikke stemmer Sindet
festligt.
De, der i Aftes skulde forestilles for Kejseren og
Kejserinden, førtes ind i den hvide Sal, Slottets
største og smukkeste Rum, oplyst ved en Række
store, pragtfulde Lysekroner, hvor samtlige fremmede
Afsendinge havde taget Plads. Efter en halv Times Tid
begyndte Opstillingen i Firkant langs Salens Vægge:
Diplomaterne i flere Rækker (Legations-Attachéerne
bag deres Minister) i Salens ene Ende; overfor
dem de fyrstelige Personligheder; langs Salens ene
Side Hoffets Damer, langs den anden Gesandternes
Fruer med deres Følge. Iblandt disse sidste var den
spanske Afsendings Frue paafaldende dejlig, en fin
og moden Frugt af Sollandets Jord. Ved hendes Side
tog den kinesiske Gesandts Gemalinde sig mærkværdig
ud, et fremmed Særsyn ved Siden af en evropæisk
Skønhed. Klædt i sin Nationaldragt, uden Tvivl
den kostbareste og rigeste Dragt, nogen Dame bar,
lille som et halvvoksent Barn, sart som af et fint
Porcellænsstof, med et Ansigt, hvis Udtryk vistnok var
talende for hendes Landsmænd, men som var en Europæer
for fremmed til at kunne tolkes af ham, stiv i sin
Holdning som en pyntet og smykket Infantinde paa et
Billed af Velasquez, stod hun der paa sine stakkels
smaa Fødder, der ikke var vante til at bære hende,
og som i hendes Hjemland aldrig var blevne misbrugte
saaledes, og ventede uden at røbe sin Kval strunk og
rank paa Kejserparrets Ankomst.
Ublandet latterlig var den kinesiske Militær-Attaché,
der i en pudsig Uniform med høje Støvler og lang
Slire ved Siden stod bag sin Gesandt. Det er en
Herre, man hyppigt har Anledning til at træffe i
Selskabslivet. Jeg har hørt to Ytringer af ham. Den
ene gik ud paa, at jo federe en Dame var, des smukkere
var hun efter hans Smag. Den anden var et Udbrud
af Forundring over Evropæernes Malerier. Han stod
foran Menzels Frederik den Anden ved sit Middagsbord
i Sanssouci, IIVOE Kongen sidder længst tilbage I
Billedet, som hans Skikkelse behersker, med Ansigtet
mod Tilskueren. Det himmelske Riges Søn var forarget
over en saadan Ordning; han forstod ikke Perspektivets
Nødvendigheder, begreb ikke, at Maleren ikke havde
sat Kongen i første Plan trods Bordets Runding.
Nær ham staar bag den i pragtfuld Purpurdragt
straalende østerrigsk-ungarske Afsending en ganske
ung, vel tyveaarig Mog-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
