Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berlin som Verdensstad
309
kring Thiergarten. Man kalder det Schriftsteller-
eller Geheime-raihs-Viertel\ del er den fine Del af
Byen, der her som i London betegnes med Bogstavet W. I
disse Huse samles rrsan stundom til Tetid, stundom
endnu senere - Wagnerforestillingerne endte Kl. llVs,
og Mange kørte fra dem til Bekendte ’.- og Samlivet
er udenfor den egenlige ministerielle Embedsstand
utvungent. I de mere lukkede Embedskrese har en af
Militarismen præget Festskik sneget sig ind. Der
raader endnu en Art Erabedstugt i Selskabslivet. Ikke
Værtinden, men den i Rangforordningen højest staaende
Dame i Selskabet giver Tegn til naar man skal rejse
sig fra Bordet. Det gaar endda saa vidt, at naar i en
saadan Kres Ministeren selv indfinder sig noget senere
paa Aftenen, rejser ikke blot de ham underordnede
Gehejineraader men endog deres Damer sig op for at
hilse paa ham, og han skynder sig ikke altfor stærkt
med at bede dem sætte sig ned. Dog sligt sker kun,
hvor Gehejmeraaderne er ganske for sig selv, og de
er i Reglen stærkt blandede mellem andre Dødelige.
Beboerne af Tyskland og det tyske Østerrig er saa
langt fra at være et enkelt Folk, at de snarere
kan betegnes som en Sammenhobning af Nationer med
dybt udprægede Forskelligheder; denne Omstændighed
bringer allerede en stor Afveksling til Veje i det
selskabelige Samliv, og hertil kommer, at Europa
og Amerika stadig viser sig i Berlins Saloner
som i Roms Museer og Gader. En dansk Officer,
der nylig besøgte Berlin, traf ved det dagligdags
Aftensbord hos sin her bosatte Landsmand otte Gæster,
der tilhørte syv forskellige Nationaliteter, og
Intet er mere almindeligt. Naar man opkaster det
Spørgsmaal, om Livet i de største Byer virkelig
frembyder saa betydelige Fordele - da dog blot
Afstandenes overordenlige Længde forhindrer, at
man ser hinanden meget hyppigt - saa synes især den
Omstændighed mig at maatte komme i Betragtning, at
Indtrykkenes Mangfoldighed og Afveksling udelukker al
Smaalighed. Her trives selvfølgelig en Mangfoldighed
af Laster, her høres Klager over mange Ulemper,
men der er én Klage, som aldrig høres, et Ord, som
aldrig nævnes, og det er et, som i Kjøbenhavn og andre
halvstore Byer i smaa Lande uafladeligt springer fra
Læberne: Smaat! Smaalig t!
Det er visselig ikke paa Grund af Berlinernes større
Dydighed, at her findes liden Bysladder, og at den
Smule, der dukker op i den ene Uge, er sporløst glemt
i den næste; men det ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
