- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
311

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Berlin som Verdensstad
311

*



- Anthon’s er et bekendt Danselokale hersteds. -. Man
véd i Berlin, hvad Bismarck svarede Prinsen, da han
efter Kejserens Opfordring indfandt sig hos denne
for at spørge, om han burde modtage den bulgariske
Krone eller ikke. «Det er jo altid Avancement for
en prøjsisk Sekondløjtnant. Tag De" blot imod det;
det vil i ethvert Tilfælde være Dem en behagelig
Erindring*.

De politiske Meningsforskelligheder udelukker her
i Berlin ikke det selskabelige Samkvem, fordi intet
enkelt Parti indbilder sig eller kan indbilde sig at
have forpagtet Dannelsen end sige Sædeligheden.

Da her i Vinter stiftedes en stor Literær Klub, blev
det udtrykkelig fastslaaet i Statuterne, at ingen
politisk Afskygning var udelukket. -Naar Klubben
ligefuldt har faaet en udpræget liberal Karakter,
beror dette blot paa de Liberales øjeblikkelige
Flertal i Hovedstaden, der hidtil bestandig har
tilhørt Fremskridtspartiet. Man har i længere Tid
ønsket i Berlin at have en Klub, hvor Skribenterne,
Malerne, Politikerne, Universitetslærerne, den højere
Købmands- og Embedsstand kunde træffes paa nevtral
Grund. Man har mange Gange før gjort beslægtede
Forsøg, men de er altid strandede paa manglende
Deltagelse. Det beror efter min Opfattelse paa,
at det berlinske Selskabsliv saa væsenlig skylder
det kvindelige Køn sin Tiltrækning, at man nødig
giver en Aften om Ugen til Selskabeligheden, naar
man er vis paa at skulle tilbringe den med Mænd
alene. Det næste Hensyn, som vanskeliggjorde et
saadant Foretagende, var det, at Skribenterne her,
skønt i Almindelighed saa godt stillede, at deres
Vilkaar i Sammenligning med deres Kaldsfællers i
Skandinavien maa betragtes som glimrende, skyr de ikke
ringe Udgifter til et smukt møbleret Klublokale med
Restauration og Tjenerskab i Hjertet af Staden. Herpaa
blev der ved denne Lejlighed raadet Bod. Hvad man
plejer at kalde la jeunesse dorée (de unge Rigmænd),
er her meget begærlige efter at omgaas Forfattere
og Politikere personlig. Flere af Berlins rigeste
unge Købmænd bidrog derfor straks saa rundeligt til
Klubben, at man efter nogle Maaneders Forløb har
faaet et elegant Lokale i Byens Midte. Man indbød
først en 60 af de mest ansete Forfattere, Købmænd,
Politikere, Skuespillere osv. Spielhagen og Hånel var
Hovedophavsmænd. Vi samledes nogen Tid i forskellige
Lokaler for at træffe de foreløbige Aftaler, og
indviede Foretagendet ved en festlig Sammenkomst i
Englisches Haas, hvor Spielhagen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free