Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Militarismen
har det ringeste udestaaende med hinanden, men kæmper
efter Ordre.
Anderledes forholder det sig ved egenlige
Dueller. Skønt ogsaa disse stadig udfægtes med
Sabler, aldrig med de farligere Kaarder (Hug-
ikke Stød), er Dueller’ med dødelig Udgang saare
hyppige. End hyppigere er Saadanne, hvor den
ene af Parterne faar Næsen afhugget - et meget
hyppigt Saar - eller modtager et Hug, der trænger
igennem Hjerneskallen. For halvhundrede Aar siden
udkæmpedes Duellerne - naar ingen virkelig dyb
Ærekrænkelse forelaa - under Iagttagelse af visse
Forsigtighedsregler, man stræbte at beskytte Øjnene
f. Eks.; nu er alt Sligt afskaffet og foragtet som
Kvindagtighed. Som Kvindagtighed ringeagtes det
dernæst at lade sig forbinde lige straks eller at
iagttage Lægens Forskrifter. Den Saarede bør drikke
med Kammeraterne, bør ikke kny, naar hans Næse bliver
syet paa eller hans Kinder syede sammen, bør tage det
humoristisk, hvis en Hund - hvad undertiden sker -
snapper Næsetippen og løber af med den. Det er de
oldnordiske Synsmaader, der i hele deres Vildhed
gaar igen. Og de holdes oppe ved Samfunds- ja ved
Familiebetragtningen. Man taler om Saar som om de
største Bagateller. Jeg har hørt en Moder sige til
sin Søn: «Du skulde lade din Kind sprætte op paany,
den er saa daarlig syet sammen, det ser ud, som om
Huden var vokset fast paa Kindbenets, og jeg kender
Vidner til det Optrin, at en Søn blev baaret ind i
Huset med et Hug, der var trængt ind i Hjerneskallen,
saa Splinter havde maatte tages ud, og at Moderen -
patter af en prøjsisk General - som iøvrigt tilbad
denne sin eneste Søn, ganske roligt sagde: «Det er
Skade, Heinrich, for nu frygter jeg for, at de ikke
tager dig til Soldat, og det vilde være mig et haardt
Stød».
Hvor slemt skamferede de unge Menneskers Ansigter end
imidlertid er, saa vokser dog Arrene efterhaanden ud;
efter ti Aars Forløb er kun svage Spor tilbage, og
efter tyve Aars kan de ikke mere ses. Pistoldueller
finder hyppigst Sted mellem Officererne, og naar de
vælger Pistolen til Vaaben, er det nærmest af en Art
Dovenskab; de gider ikke være over at holde sig i
Øvelse med Sabelfægtning, og de fleste af dem staar i
denne Kunst langt tilbage for Studenterne. Maaske er
dette Skyld i at Dueller mellem Officerer og Civile
ofte faar et ugunstigt Udfald for de første. Saaledes
faldt to Officerer i Duel med jødiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
