- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
340

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340
Stadbanen

lige saa lidt. Den borgerlige Nytte er ved Planens
Udførelse, ægte prøjsisk, kun i anden Række kommet
i Betragtning, Hovedsagen har det militære Formaal
været.

Imidlertid er begge Formaal nu fyldestgjorte ved to
skilte Baner med to Par Skinner hver, af hvilke det
nordlige Par er bestemt for den stedlige Færdsel,
det sydlige for den gennemgaaende Trafik. Skinnerne
ligger i Reglen 8 Meter over Brolægningen og
hviler paa omtrent 800 murede Viadukter, som
har en Spænding af mellem 8 og 15 Meter, og som,
hvor Banen gaar hen over Gader eller over Floden,
afbrydes af Jernkonstruktioner, der undertiden har en
ganske overordenlig Udstrækning. Den hele Bane har,
forsaavidt den hviler paa Viadukter, en Længde af 13
Kilometer.

Dens østlige Udgangspunkt er den nu udvidede, ellers
kun en halv Snes Aar gamle, Schlesiske Banegaard,
som allerede forud, 208 Meter lang og 37 Meter bred,
gjorde et Indtryk af Vælde, men gør det end mer med
sin paa 26 Viadukter hvilende Sidebygning. Saasnart
Toget gaar ud af denne Banegaard, overskrider
det paa en Jernkonstruktion af 30 Meters Bredde
Koppen-strasse, senere Andreasstrasse, Krautstrasse,
Holtzmarktstrasse, det yderste Østens sørgelige og
skumle Gader og naaer i tre Minutter Jannowitzbroen,
den første Station; dennes Banegaard hviler paa
Spreeflodens Leje og skænker derfor en vid Udsigt
over Floden og dens Kyst.

Efter andre tre Minutters Forløb holder man ved
Banegaarden Ålexanderplatz, den smukkeste af
Stadbanens samtlige Bygninger. Den store frie
Hal, der med en Højde af 19 Meter spænder over en
Bredde af 30, er opført af farvede Sten i italiensk
Renæssancestil; den selv hviler paa 18 Buer, dens
palæagtige Forbygning med sin store Vestibule paa
7. Denne Hal faar Lys fra oven og fra kæmpestore,
højtliggende Vinduer af Jern, der er anbragte i dens
enkelte Buers Akse. Den hele Bygning er ligesaa let
og elegant som kolossal.

I 5 Minutter naaer man den mindre, men kønne
Banegaard Børsen, fra hvilken Banen gaar bort over
begge Spreeflodens Arme og Museums-Øen. Her har man
en vid Udsigt over Hovedbygningerne i Stadens Midte,
Nationalgalleriet, der trods sin meningsløse Fortrappe
virker pompøst, det nye Museum og Slottet.

Over Kupfergraben, hvor de aarlige
Maleri-Udstillinger af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free