Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De pergameniske Fund
347
videt paa nogle faa Timer og ligesom se Grænseskellet
mellem antik og nyere Kunst forrykkes i Samtidens
Menneskers Bevidsthed. Det var for dem, som
sank det Winckelmannske Begreb om Antiken i
Jorden for deres Øjne. De havde været vante til
at betragte den græske Antik og Michelangelo som
Modpoler i Billedhuggerkunst, og den Thorvaldsenske
Genfrembringelse af Antiken havde bestyrket dem i
denne Opfattelse. Her stod nu Antiker i Hobetal med
saa heftigt bevægede, saa vildt patetiske Figurer,
at de i deres Ilsind og det kunstfærdigt Tvungne
i Udførelsen nærmest mindede om Michelangelo’s
Efterlignere, Baccio Bandinelli f. Eks., ja nu og
da i det overspændt naturtro Udtryk for Lidelse og
Kraftanstrengelse kunde erindre- om en Franskmand
som Puget.
Yderst lærerigt i kulturhistorisk og kunsthistorisk
Henseende er dette Fund; den rent kunstneriske Glæde,
det volder, er af ringere Art. Det er helt igennem
Kunst af anden Rang, grov Kunst og Virtuos-Kunst i
Et. Det dybere Personlige, en finere Inderlighed
mangler i Udførelsen gennemgaaende. Værkerne har
alle en rent dekorativ Billedhuggerkunsts Fortrin og
Svagheder.
Ikke desmindre er det uomtvisteligt, at det
Pergameniske Alters Relieffer i væsenligt Mon forøger
Berlins Betydning som et Samlingssted for Kunstskatte,
og det er let forstaaeligt, at det især i første
Øjeblik har forekommet Indfødte og Udlændinge som stod
man her foran en Række af genfundne Oldtidsværker,
der ikke blot var af højeste Interesse men af højeste
Rang. Det er øjensynligt under dette Indtryk, at den
store Russer Turgenjev umiddelbart efter sit sidste
Besøg i Berlin i et Blad lod indrykke en formelig
Lovsang over de Pergameniske Marmorer, ja priste sig
lykkelig over at han havde faaet dette at se før sin
Død. Men der forekom i hans Artikel en Ytring, som
ramte det Rette paa en slaaende Maade. Den lød omtrent
saaledes, at naar Tyskerne var komne i Besiddelse af
denne store Skat, saa kunde man misunde dem den, om
man vilde, men de havde fortjent den, fortjent den ved
deres grundige Lærdom og deres videnskabelige Stræben;
de havde fortjent den, fordi de havde forstaaet at
søge netop der, hvor Fundet laa.
Dette er sandt; det er kun billigt, at de fundne
Oldtidslevninger i vore Dage gaar til Berlin;
ti intetsteds forstaar man som der at vurdere og
bestemme dem; intetsteds er den sprog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
