- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
359

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faa den Schlesiske Banegaard
359

den til at gaa over i Fristedet i Frucht-Strasse; den
unge Rabbiner, som forestaar det, og som, skønt ikke
velhavende, daglig paa egen Bekostning bespiser 20 til
50 Flygtninge, ledsagede os. Det er en stor Bygning,
som Komiteen har lejet til foreløbigt Ophold for de
«vilde», det vil sige de paa egen Haand Udvandrede. De
faar her Natteleje og to Maaltider. Fristedet
er kommet ud over sit første Udviklingstrin, da
man. endnu ikke havde Sengklæder, men Udvandrerne
maatte ligge i deres Klæder paa Gulvet. Nu er der lagt
Madratser og Tæpper paa Gulvet i to store Loftsrum, et
for Mænd og et for Kvinder. Der havde igaar været ikke
mindre end 135 at bespise. Opvartningen og Opsynet
udføres uden Vederlag af unge jødiske Damer. Det er
meget vanskeligt for Komiteen at gøre noget for disse
uforudsete Emigranter. De har i Reglen ingen Ret
til dens Omsorg. Mange ?r flygtede uden foregaaende
Forfølgelse blot for at komme ud af Rusland; mange
unge Familier er udvandrede, blot fordi Faderen har
villet unddrage sig Militærtjenesten, Begejstringen
for Fædreland og Kejser kan jo ikke være synderlig
stor hos dem. Naar det ikke er muligt at faa dem til
at vende tilbage, skillinger gode Mennesker undertiden
sammen for at sende dem herfra til et frit Land,
Holland eller England.

Der var tomt i Sovesalene; kun hist og her sad en
Moder ved sit sovende Barn; i den store Gaard gik
Flygtninge omkring, Mænd og Kvinder; de nærmede sig
den unge Rabbiner med den bedende Ydmyghed i Blik
og Holdning, der findes hos dem, som véd, at deres
Skæbne kan afhænge af, ’hvad Indtryk de gør. Uvisheden
knugede dem alle.

Vi gik tilbage til Perronen. Alle stod militært
opstillede for at stige ind i det snart afgaaende
Tog. Bag Rækkerne havde en Gruppe af Jernbanebetiente
og Komitémedlemmer - kendelige paa det røde
Salomonssegl paa det hvide Bind om Ærmet - sluttet
Kres om noget, der laa paa Jorden. Det var det syge
femaars Barn, der havde lagt sig ned og syntes at
sove. Moderen vilde afgjort med Toget, hun fugtede
for ellers overhovedet at blive ladt i Stikken. Det
var vanskeligt at trøste hende og tale hende til
Rette; endelig førtes hun, Barnet og Manden over
til Fristedet. - Man stiger ind i Vognene. Nogle
Herrer og Damer gaar omkring og fordeler Cigaretter
og Pebermyntekager til de Siddende. Man beder dem
skrive fra Amerika

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free