- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
369

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schillers Wallenstein
369

Et stort dramatisk Pust gennemfarer jo dog den hele
Trilogi, og man maa være en kunstlærd Pedant for
ikke at knnne taale en Standsning i den saakaldte
Handling, medens der udtales saa-danne Tanker som
f. Eks. Wallensteins Svar paa Max’s Anklage for
Forræderi:

Eng ist die Welt und das Gehirn ist weit, Leicht
bei einander wohnen die Gedanken, Doch hart im Raume
stossen sich die Sachen.

Der er saa sand og dyb en Filosofi i Wallensteins
Vægring ved at betragte sig som Forbryder, at den
overhovedet i Grundrids indeholder enhver stor
Handlings Filosofi. Man elsker Schiller i hans
Ungdomsværker for hans Ildhu, for hans Friheds-og
Menneskekærligheds Skyld; mig synes han endnu
elskværdigere i dette sit Manddomsværk, fordi
der her i hans Opfattelse af Menneskehandling og
Menneskeskæbne ligger en dybere, mægtigere Indsigelse
mod Spidsborgernes Dydslære end i noget nok saa
varmblodigt af hans Ungdoms Digte. Blandt Schillers
Breve til Goethe, i hvilke man fire Aar igennem kan
følge hans Kamp med Stoffet til Wallenstein, findes et
fra Februar 1798, hvor han udtaler sin Glæde over nu
at have en Situation bag sig, «i hvilken det gjaldt
om at lade den gemene moralske Dom over Wallensteins
Forbrydelse blive udtalt*. Jeg véd ikke, ret, om han
herved har tænkt paa Querstenbergs Udtalelser, eller
om Stedet hører til de senere strøgne, men vist er
det, at Schillers Dom over Wallenstein hæver sig saa
højt over hvad han kalder «den gemene moralske*, at
den turde være uden Appel, fordi den er en stor og med
den sjældne Sans for Handling udrustet Aands Anskuelse
af Menneskelivet. Hvor er den følt og gennemtænkt,
denne Nødvendighedstro hos Schiller! hvor synes den
moderne, jeg mener, hvor uafhængig er den af hans
Tidsalder!

Det er forbavsende, saa fortræffeligt de haardeste
Naturer, de, der øjensynligt har fængslet Schiller
personlig mindst, er lykkedes ham. Først og fremmest
Grevinde Terzky. Det er Kvinden, der som en Søster har
knyttet sin Skæbne og sit Liv til en stor Mands. Hun
siger det aldrig, men man føler det: hun ser ned paa
sin Mand, han er god til at tjene Wallenstein; hun
foragter af hele sit Hjerte de to unges Elskovskurren;
hun - ægte kvindeligt - tusinde Gange mere raadsnar
og frem-

G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free