Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schiller og Shakespeares Skygge
373
schlåger. Deres Kritik staar paa svage Fødder, fordi
den ikke maaler Schiller med hans eget Maal, ikke
heller med Tidsalderens, og fordi de ikke formaar
at se den Sum af Sandhed, den Skat af Sjælekyndighed
og Livserfaring, der hos ham dølger sig bag en højt
stemt Talekunst og en forældet dramatisk Form.
Dog urimeligere endnu end de, der søger at nedkanonere
Schiller ved Hjælp af det moderne Skuespil, bærer
de sig ad, der søger at slaa dette ned ved at anføre
Steder af Shakespeares Skygge.
Først maa det bemærkes, at Shakespeare dog nok har
sagt adskilligt andet end det, Schiller lægger ham i
Munden, og som han, der i Timon og Othello har leveret
saa storladne borgerlige Skuespil, aldrig kunde have
sagt. Han har f. Eks. gennem sin Hamlet mindet os om,
at Skuespillet bør holde Spejlet op for Tidsalderen,
hvad de Moderne jo netop bestræber sig for at
gøre. Dernæst burde man dog begribe, at Schillers
Digt er skrevet i en bestemt historisk Situation og
at man maa sætte sig ind i den for at komme paa det
Rene med, hvad han egenlig mener, hvad Ret han har
og hvorvidt det, han udtaler, passer paa os.
Det var det saakaldt begrædelige, borgerlige Drama paa
Schillers Tid, som han med sit Spottedigt (forfattet
i August 1796) vilde ramme. Det var særlig Kotzebue,
han gik ud paa at ærgre. Ikke fordi Ifflands Stykker i
og for sig var ham kærere, men ganske simpelt-som han
meget aabenhjertig tilstaar Goethe - fordi han netop
i Øjeblikket havde Brug for Iffland som Skuespiller og
for ingen Pris vilde støde ham for Hovedet. Han lader
sig derfor fra Teatret i Weimar give en Fortegnelse
over Personerne i fem til seks af Kotzebues Stykker
og passer omhyggelig paa, at der i hans Skildring
ikke indløber noget Træk, der kan synes at passe paa
Iffland. Han skriver: «For ikke at tilføje Iffland
Ærgrelse, vil jeg hentyde til lutter Kotzebueske og
Schrøderske Stykker*.
Shakespeares Skygge er altsaa møntet paa det
klynkende, borgerlige Skuespil i dettes Kotzebueske
Form.
Det borgerlige Skuespil er af saare gammel
Dato. Ganske bortset fra Oldtidens dramatiske Skoler,
har det alt i den nyere Tid et langt Stamtræ. Det
opstaar i England efter den engelske Revolution, der
ligesom berøvede den romantiske Poesi dens Grundlag,
forplantede sig derfra til Frankrig og Tyskland og
sank i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
