Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hettner og Feuerbach
381
sel!» sagde han, «hvor frygteligt er vi ikke gaaet
tilbage i den sidste Menneskealder! man skammer sig
ikke ved at overlade en Hob socialistiske Arbejdere
Æren af at følge Ludwig Feuerbach til Jorden! Alle
tyske Universiteter burde have sendt udvalgte Mænd til
Begravelsen; de Bedste burde have kappedes om den Ære,
at tale ved denne Grav.» Hettner plejede at betegne
Studiet af Feuerbachs Filosofi som afgørende for
hans egen Udvikling, og jeg tror, at Bekendtskabet
med den hele Feuerbach’ske Familie hørte til hans
kæreste og lyseste Minder. Ikke meget havde gjort
et saadant Indtryk paa Hettner som den forbavsende
Sum af Begavelse, der havde ophobet sig i denne
ene Slægt. Faderen, Tysklands berømteste Lærde i
Strafferet - Sønnen Anselm, den udmærkede Kender af
Oldtidskunst, Forfatter af Værket om den vatikanske
Apollo - dennes Søn af samme Navn, den sære Maler,
hvis efterladte Papirer, Ein Vermåcht-niss, der i
disse Dage er blevne offenliggjorte, giver et saa
rørende Indblik i en sand og miskendt Kunstnersjæl -
Søsteren Henriette, efter Hettners Sigende den mest
sprudlende af dem alle - Brødrene Karl og Eduard, der
døde unge, hin fremragende som matematisk, denne som
juridisk Forfatter; saa den fjerde Broder, Ludwig,
hvis Navns Glans har fordunklet alle de andres -
lutter Genier (lauter Genies), som Hettner plejede
at sige. Han har selv udgivet Anselm Feuerbachs
efterladte Værker (kun første Bind, indeholdende
Levned, Breve og Digte, er udgivet af Henriette
F.), og han fandt i dem nogle af Spirerne til en
fremtidig Æstetik paa Erfaringsgrundlag - ti paa den
filosofiske troede han ikke. Men det var dog især
Ludwig Feuerbach, der var Genstand for hans ildfulde
Beundring, og han led aldeles ikke den Maade, paa
hvilken Strauss plejede at tale om denne Kampfælle
- omtrent som en Tilhænger af det konstitutionelle
Monarki om en Republikaner - da han dog selv endte
med at laane hans væsenligste Ideer. Hettner stillede
Feuerbach himmelhøjt over Strauss baade som Tænker
og som Karakter. Ikke sjældent talte han om de
skændige, af den kirkelige Presse udbredte Rygter
om Aarsagerne til Feuerbachs elendige legemlige
Tilstand i Slutningen af hans Liv. Da Brøchner i sine
Erindringer om S. Kierkegaard har berørt, at ogsaa
Kierkegaard, rigtignok af en højst latterlig Grund
(Feuerbachs Lovprisning af Vandet og dets styrkende
Kraft) troede paa Fabelen om Feuerbachs «Svækkethed
ved Sanselighed», bør det med faa Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
