Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Karl
Hillebrand
nings underjordiske Hvælvinger. Efter tre Maaneders
Fængsling undveg han og levede nu som Flygtning i
Strassburg, Paris og Bordeaux, tog de forskellige
Grader ved det franske Universitet og blev 1863
først en kort Tid Lærer i Tysk ved Militærskolen
i Saint-Cyr, saa endnu i samrne Aar udnævnt til
Professor i fremmed Literatur ved det filosofiske
Fakultet i Douai.
Da han skulde udtrykke sig i det franske Sprog fra
Lærestolen, var han nødt til at beherske det til
Fuldkommenhed.
De Aar, som nu fulgte, har vistnok været de
indtryksrigeste i hans Liv. Det var netop det Tidsrum,
da i Frankrig Opmærksomheden og Modtageligheden for
tysk Aand og Lærdom var størst. Den videnskabelige
Literatur indførte og bearbejdede tyske Tanker; i
Skønliteraturen havde Tyskeren eller dog Elsasseren
som tysk den smukke Rolle. Det var blevet en fransk
Trossætning, at i Tyskland foregik de aandelige
Opdagelser og at der alene havde Hjertets Renhed og
Alvor sit Hjem. De tyske Doktorer var vel grimme,
men uskyldige og barnlige, o saa barnlige. De tyske
Professorer var skrækkelig pedantiske, men saa lærde,
saa umaadeligt lærde.
Der kom nu Hillebrand, udmærket smuk, meget
elskværdig, end ikke den mindste Kende pedantisk,
overordenligt og mangesidigt kundskabsrig, en
Verdensmand, hvis Uskyld indskrænkede sig til, at han
var en brav Mand; han talte Fransk som en Engel eller
en Russer; han skrev Fransk som en Indfødt, det vil
sige som en Franskmand, der ikke var Literator af Fag,
rigtigt og klart, men uden at der ellers var Stads ved
det - desbedre - saa nød man sin Overlegenhed. Saa
blev han da modtaget i Frankrigs bedste Selskab,
som sikkert sjældent en Fremmed er bleven modtaget
der. Paa vid Gab sloges Dørene op for ham. Man kom
ham i Møde, man gav ham Raad med Hensyn til Stil og
Fremstilling. Man anbefalede ham videre. Følgen var,
at han i Virkeligheden var bosat i Paris og kun, naar
han skulde holde sine Foredrag, tog med Jernbanen til
Douai. Han indførtes overalt hos de bedste, og Buloz,
Revue des deux mondes’ bekendte Udgiver, hvis Sans for
Klarhed og Logik var skarpere end den for literære
Finheder, erklærede til Enhver, der vilde høre det,
at ingen af hans franske Skribenter skrev et Fransk
som Hillebrand. Der var i Tredserne et Tidspunkt, paa
hvilket Hillebrand vistnok næstefter Turgenjev var den
mest ansete og afholdte fremmede Skribent i Paris. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
