Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Impressionistisk Kunst
der lader en Masse Enkeltheder ligge, fremfor alt
søger at gengive Helheden, Stemningen, og erklærer
Maleriet for «færdigt*, saa snart denne Gengivelse
formentlig er lykkedes, ganske uanset, hvor ufærdigt
det efter almindelige Forestillinger tager sig ud. Ny
er Retningen kun i den Forstand, at den hæver til
Grundregel, hvad der alt for lange Tider siden
har eksisteret spredt og anvendt af Enkeltmand;
det viser noksom Rembrandts hele Kunst og et Ord
som hans bekendte, at et Maleri bør man se paa,
ikke lugte til.
Efter de faa Prøver, man her har set af den nye
Kunstskoles Frembringelser, forekommer det En, at den
er mere egnet til at afgive et nyttigt Gæringselement
end til ubetinget at sejre. De Malere synes at have
Fremtiden for sig, der som de Nittis uden helt at gaa
med Impressionisterne har ladet sig paavirke af dem
og lært meget af dem, men det er neppe sandsynligt,
at den rene Impressionisme som saadan vil kunne blive
herskende Stil. Dertil synes den at ligge altfor
nær op til Dilettanteri. Selve dens Princip aabner
paa vid Gab Porten for Søgthed og Skødesløshed; man
maa frygte for, at dens Mesteres Billeder drukner i
Mængden af dens Fuskeres.
Den kunstneriske Afstand mellem Paris og Berlin er
saa stor, at ikke en blandt fyrre af de herværende
Malere havde set et impressionistisk Billede før. Det
første Indtryk selv paa de yngste og modtageligste
var Forbavselse, næsten Forfærdelse; en og anden
vidste ikke ret, om dette skulde være Alvor; en
spurgte troskyldigt Ejermanden, om han virkelig
havde givet Penge ud for dette Smøreri. Dog selv de,
der fra først af havde været mest forundrede eller
afskrækkede, kom efter nogle Dages Forløb igen og bad
om at maatte se Malerierne endnu en Gang. Indtrykket
havde alligevel ikke undt dem Ro, og de vil, tror jeg,
ende med at optage noget af den nye Synsmaade i deres
Arbejder. Anderledes gik det - som det var at vente -
med Menzel. Den tyske Kunsts Mester viste sig ude af
Stand til at paåskønne saa at sige noget som helst hos
de impressionistiske Vovehalse. Menzel er som bekendt
en af de første nulevende Tegnere og var som saadan
nødvendigvis ikke synderligt modtagelig for en Kunst,
hvor der tegnes saa lidet. Han har som Maler udviklet
sig til en meget betydelige Kolorist. Medens han i sin
første Manér endnu var noget ængstelig og smaalig,
har han paa sit nuværende Stadium et overordenligt
Liv i Opfattelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
