- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
411

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efterskrift
411

XLVI

Efterskrift

(1903)

Den 1. Februar 1883 blev der givet en Afskedsfest
for mig i Kaiserhofs store Sal i Berlin. Der var
Videnskabsmænd, Politikere, Forfattere og Kritikere
tilstede, deriblandt Mænd som Gneist, Spielhagen,
Heinrich Kruse, Paul og Rudolf Lindau, Ludwig Geiger,
Hans Hopfen, Siemering og v. Gleichen-Russwurm,
Schillers Barnebarn. Friedrich Kapp indtog Forsædet,
Wilhelm Scherer, Professoren i Literaturhistorie
ved Berlins Universitet, holdt Festtalen. Efter ham
talte Julius Rodenberg, Loewe-Bochum og Lazarus,
der oplæste et Digt, Paul Heyse havde sendt. Jeg
havde kun modtaget Festen paa den Betingelse, at
jeg i min Svartale nævnte Forholdene i Nordslesvig,
og skønt jeg blev anmodet om at undlade dette, satte
jeg det igennem.*)

Faa Dage efter brød jeg op fra Berlin og forlod Byen,
i hvilken jeg i de forløbne mere end tyve Aar ikke
har tilbragt ret mange Uger, om jeg end har besøgt
den næsten hvert Aar.

Det nuværende Berlin er udvortes noget forskelligt
fra det ovenfor beskrevne. Den nye Rigsdagsbygning
er for længe siden opført, de pergameniske
Billedhuggerarbejder har faaet deres eget Museum osv.

Større og betydningsfuldere er de Forandringer,
der er foregaaede i det tyske Rige siden da.

Kejser Wilhelm I og Kejserinde Augusta, Kronprins,
senere Kejser Friedrich, Kronprinsesse Victoria,
senere Kejserinde Friedrich, Bismarck og Moltke
er ikke mere i de Levendes Tal; og med dem de
Politikere, hvis Navne dengang var paa Alles Læber:
Bennigsen og Windthorst, Carnphausen og Delbruck,
Lasker og Bamberger, Treitschke, Friedrich Kapp
og Loewe-Bochum, Stephan og Liebknecht. Mtisikens
Stormænd, Richard Wagner og Liszt, er begge døde. De
store Videnskabsmænd er gaaede bort, Helm-holtz,
Virchow og Mommsen, Gneist og Dubois-Reymond, og med
dem Lazarus og Steinthal, Scherer og Nachtigal og
saa mange andre Forskere og Opdagere, der omtales
paa disse Blade. Mel-

*) Se Saml. Skrifter XII, 263.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free