Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Du sysselsætter dig altsaa for Alvor med disse Sager,
læser Edda og Nibelungenlied med, Nutzhorn, og Sagaer
og den Slags. Hvad skal det til? Hvad kommer det os
ved, at vi har saadan en gammel Oldemoer siddende paa
Island? Der er jo ingen Form i de Guder. I al bildende
Kunst stod de desuden paa Hottentotternes Standpunkt
... De rager mig ikke . . . Jeg har engang til uvis
Tid og paa uvist Sted faaet et Kys af den græske Muse
. . .
Ordene faldt en smuk Søndagaften i Slutningen af Maj
1861 paa en af Amagervolds Bastioner. Vi havde paa
Galleriet studeret hollandsk Kunst om Formiddagen,
samt hver for sig arbejdet med vort Pensum Græsk,
dernæst sent paa Eftermiddagen i Fællesskab læst en
god Del af Plautus’ Amphitruo og paa Julius Lange’s
Værelse set paa Stik efter Teniers.
Landskabet rundtomkring var yndigt. Det var ganske
stille, ingen Vind; Alt laa i Halvmørke. Kun en Række
Lygter langs Søen kastede seks store blanke Ildsøjler
ned i Vandet. Saa blev Stilheden forstyrret af den
ilde lydende og larmende Musik fra Tivoli. Til den
anden Side ned over Vandet var Alt mere dæmpet og
tyst, og Havet tabte sig ude i det hemmelighedsfulde
Fjerne. Der var en uendelig Mængde svage Lyd i
Luften.
Vi gik et langt Stykke rundt om Volden. Det var blevet
ganske mørkt; en Stjerne hist og her. Da skingrede
pludseligt, dog forunderligt hørende med til det
Hele, et Lokomotivs Piben gennem Luften, og kort
efter knaldede fra to Sider, fra Tivoli og Alhambra,
Fyrværkeriet løs; det skrattede og sprudede; Raketter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
