Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Julius
Lange
Ovidiske (Apollo fra Belvedere, den medicæiske Venus,
de Skikkelser, i hvilke Winckelmann endnu havde
set Kunstens Fuldendelse). Det var dengang en Art
Trosartikel i Æstetiken, at en blomstrende Kunst
gennemløb tre Tidehverv, Storhedens, Skønhedens og
Finhedens. Æschylos, Sofokles, Euripides, dorisk,
ionisk og korinthisk Søjleform, Corneille, Racine
og Voltaire var Eksempler. Julius Lange troede ikke
paa denne Inddeling: Er Ovid da virkelig finere end
Æschylos? spurgte han. Er det ikke et vrøvlevornt
Udtryk for at han er mindre?
Overfor Hegels og Heibergs Opfattelse af
Billedhuggerkunsten hævdede han først, at
Skulpturens Medium ikke, som det sagdes, var Sten,
men Farve, dernæst bekæmpede han Paastanden, at
Billedhuggerkunsten i Modsætning til Malerkunsten
ikke forholdt sig til Illusion. Han vilde hævde, at
Illusionen ogsaa her havde afgørende Betydning. Man
forstaar bedst, hvad han mente, naar man i Fædrelandet
opsøger en gammel Afhandling af ham om Thorvaldsens
Ghristus, der skønt skrevet med dybeste Beundring for
Kunstværket er et Angreb paa det som gaaende udover
Kunstens Grænser, fordi Statuen umiddelbart henvender
sig til Tilskueren med sit «Kommer til mig, alle I
osv.», da den dog som blot Sten ikke er i Stand til at
holde, hvad den lover. Ogsaa den Paastand af Hegel,
at den antike Billedhuggerkunst havde givet Afkald
paa Gengivelse af Blikket, saa Statuen var blikløs,
var Genstand for heftige Angreb fra hans Side. Han
henviste træffende til Parthenons-Gavlen, hvor Athene
viser sig for Guderne og alle retter Blikket mod et
eneste Punkt Han mente, den hele Paastand beroede
paa Uvidenhed om de mange Tilfælde, hvor en indsat
Øjesten er udfalden.
Efter sit Anlæg tog han aldrig Kunsten fra
den rent artistiske Side alene, men ligesaa
fuldt fra Indholdssiden. Et saadant Spørgsmaal
sysselsatte ham, som om Astrologerne paa Thorvaldsens
Alexandertogs-Frise ikke snarere spaaede Alexanders
Død dér i Babylon end, som det almindeligt opfattedes,
hans tilkommende Storhed. Saa stærk hans Kærlighed
til Thorvaldsen end var, havde han dog allerede
da opdaget hans Grænser, dels hans Sneverhed i
Sammenligning med Antiken - han kom oftere tilbage
til, hvor pyntelige de fire Christiansborgske Reliefer
var i Sammenligning med Parthenonsmetoperne -, dels
hans Mangel paa Idéfylde, der var tydelig, hvis man
f. Eks. sammenlignede hans Gratier med Raffaels. Disse
Gratier blev af os Unge dyrkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
