- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
427

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Lange
427

med en egen Andagt. Det Spørgsmaal blev drøftet, om
de Kugler, de har i Hænderne, er Tryllekugler eller
Æbler, indtil vi naaede det Resultat, at Kuglerne
her har sindbilledlig Betydning. Kuglen blev paa
Raffaels Tid anset for det fuldkomneste Legeme, og
Meningen med dens Anbringelse er denne: Kuglen har
ingen Kanter og det har Gratierne ikke heller. En af
de Thorvald-sen’ske Figurer, Lange tidligt beundrede
mest, var Haabet, især det saa overordenlig geniale
Blik hos Kunstneren, der havde evnet at skue denne
Skikkelse ud af de to smaa pudserlige Figurer paa
Parthenons-Gavlen. Lange elskede denne Statue. Han
sagde: Det er, naar man længe har siddet og arbejdet,
saa kommer hun med de højtidelige, stille Skridt,
med Frugtblomsten i Haanden, og siger: Nu skal du
bare se!

IV

En Novemberaften, da jeg under Vægterpibernes Hvinen
var gaaet ud for at se paa en Ildløs - hvad dengang
hørte til Folkeforlystelserne - traf jeg i Flammernes
Skær Julius Lange, der opfordrede mig til at læse
O vids Metamorphoser sammen med ham, eller rettere
brugte den diplomatiske Vending, at det forekom ham,
jeg havde udtalt det Ønske at have En, i Forening med
hvem jeg kunde læse Ovid. Det havde jeg vel ikke;
men jeg greb med Glæde en Lejlighed til hyppigere
Samkvem.

Disse Timer førte saa til et Fællesskab i Studier,
der i de nærmest følgende Aar strakte sig over en
ikke ganske ringe Del af den latinske og græske
Literatur. Ikke sjældent endte hin første Vinter
Timerne med at Julius Lange fik sin Studiefælle med
sig paa en umaadelig Spaseretur til Charlottenlund
i Maaneskin og høj Sne, under hvilken han efter
sin Sædvane mest talte om Kunst og Poesi. Han
omgikkes af Malerne især Roed og Marstrand, af
Digterne især Christian Winther og Paludan-Muller
og fik en Mængde Indtryk og Tilskyndelser fra disse
Kunstner-hjem. Det var mit Ønske som attenaarig,
at alt saakaldt «Ven-skab», hvorved jeg forstod al
daarlig Fortrolighed og al Trivialitet, skulde holdes
ude fra vort Forhold, og Julius, som var ældre og
visere, havde lige saa ringe Trang til uskøn eller
vammel Fortrolighed; han plejede at indtage en meget
satirisk Holdning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free