Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
429
og den i hvis Krop tre, fire Korister
Tilværelsen frister,
sin Værdighed mister.
Dionys Melpomene af Haanden vrister
den blanke Dolk.
V
Lange var endnu paa dette Tidspunkt filologisk
Student og skønt han mere studerede Oldtiden fra
den kunstneriske end fra den sproglige, særligt
grammatiske. Side, som Sæd og Skik var i Madvigs
Skole, havde han ingenlunde endnu taget nogen
Beslutning om at vælge Studiet af Kunstens Historie
som egenligt Fag. Overhovedet var selve Begrebet
Fagstudium ham fremmed og imod. En Genstand for
hans stadige Forundring var de Mennesker, som uden
nogen aldeles udpræget Kaldelse næsten paa Slump
griber et vist Fag og med Overseen af det almindeligt
Menneskelige arbejder løs deri. Humanist, som han var,
saa han med en Art Medynk paa deres Færd. Han plejede
at sige: Der gives sikkert mange dygtige Fagmænd, som
skylder den Omstændighed deres Navn og Anseelse, at de
har solgt deres Ungdom for Arbejdsaar. Disse første
Ungdomsaar er rimeligvis ypperlige Arbejdsaar; men
den Pris er for dyr. Han var vel ikke sjældent urolig
over, at han selv arbejdede saa helt uden Hensyn til
Eksamensfordringer og Sligt, men ogsaa stolt deraf;
han talte med Lune og uden Vemod om sin Mangel paa
Evne til at blive et nævenyttigt Medlem af Samfundet.
Naar han saaledes protesterede mod at gøre Ungdomstid
til Arbejdstid, saa var det først og fremmest
hans Væsens sunde Flegma, der protesterede mod al
ufrugtbar Gransken. Han vilde ikke spænde sig for
Arbejdsvognen.
J. L. Heiberg har et Sted (Pros. Skr. X, 520)
skrevet de fortræffelige Ord, at som bekendt inddeles
Menneskene i Soldater, Barnepiger og Skorstensfejere,
en Sætning, der jo lader sig fortolke paa mange
Maader. Den blev hyppigt anvendt i Langes nærmeste
Kres. Han selv regnede sig til Barnepigernes godmodige
og pædagogiske Klasse, og man var i Kresen slem
imod Skorstensfejerne, de rastløse, støjende, der
rumsterer og renser og kaster en Mængde Snavs ned
oppe fra deres Højde. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
