Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
437
nu fik et versificeret Lystspil, blot fordi Hertz
skrev Amors Genistreger; han betragtede ogsaa hans
Ægteskab med Fro Heiberg som Formalisme. Og han smilte
over Heibergs Don-Qui-joteri, hans Forsøg paa at
indføre Dyrkelsen af Calderon, hans Tog til Hveen med
hvidklædte Damer for at fejre Mindet om Tycho Brahe.
Den Hegelske Æstetik, som Heiberg havde
indført, var ham i sin Grondanskuelse højligt
imod. Hegels Fornegtelse af Individualiteten Saarede
ham. Hegel udelukkede jo i Virkeligheden Begrebet
Originalitet. Ti hvad Gud skaber ved Mennesket var
for ham guddommelig Skabning; Menneskets Selvegenhed
var som udbrændt. Det var da Julius Langes staaende
Anke ogsaa mod Heiberg og hans Kritik, denne
dens Overseen af at hvad der skal virke frugtbart
kræver en rig menneskelig Personlighed ikke blot
som Gennemgangspunkt, men som Værksted. Lange kunde
stille Sagen saaledes paa Spidsen, at han paastod,
Literaturen var et Galleri ikke af Kunstværker,
men af Kunstnere.
Ogsaa mere praktiske kunstnerisk-sociale Spørgsmaal
sysselsatte ham. Han var f. Eks. meget opfyldt af
det Problem, for hvem Mindesmærker skulde rejses og
for hvem ikke, hvor de skulde rejses og hvorledes de
skulde gøres, og han udarbejdede sig efterhaanden en
hel Lære derom.
Alt, hvad han tænkte og udtalte, var frembragt
paa første Haand, og Intet deraf var søgt eller
villet. Han gik ikke frem, han dreves frem, saa at
sige uden selv at gøre en Bevægelse dertil; hans
Fremskridt beroede paa, at hans Drømme- og Tankeliv
bar ham.
Et enkelt humant Omraade var der, paa hvilket han
ikke lagde nogen Selvstændighed for Dagen; det var det
politiske. Det eneste politiske Spørgsmaal, der i hine
Aar sysselsatte Hovedstadsungdommen, var det, naar den
Krig, man betragtede som uundgaaeligt forestaaende,
vilde komme. Man ventede den 1861 som 1862 til
næste Aar; og man ansøgte Regeringen om Rifler for
at øve sig i Skydning. Iøvrigt fulgte man Strømmen,
betragtede med større eller mindre Utaalmodighed
overfor de i Pressen ledende Personligheder den
nationalliberale Politik som den af Forholdene
dikterede, og havde kun det nationale Formaal for
Øje. I høj Grad følte den bedre Ungdom sig frastødt
af de fede Ord og den gængse Svælgen i Talemaader
paa Grundlovsfester; men i Almindelighed betragtede
Ungdommen den Smule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
