Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Julius
Lange
hvis jeg skulde se den ordeolig, maatte jeg være et
Par Aar derom. D’a jeg allerede i et Brev til mit
Hjem har sludret op ad Vægge og ned ad Stolper om
denne Kirke, det Bedste, jeg endnu har faaet af min
Rejse, saa vil jeg ikke mere forfuske det Indtryk,
jeg har af den, som dog er mig for dunkelt og mægtigt,
ved at tale mere for denne Gang om den Ting. Kun
saa meget vil jeg sige, at jeg følte, jeg stod foran
Kunst, som ikke alene jeg ikke havde set Magen til,
men som der heller ikke kan være Magen til, paa dens
Gebet naturligvis; jeg har endnu ikke set Raffaels
Stanzer. Jeg haaber rigtignok, at det ikke skal have
været sidste Gang, jeg kommer der. Kolner Dom saa jeg
saa kort og ufordelagtigt; der var noget overordenlig
Dejligt ved den; men jeg tror, at Strassborgeren véd
bedre hvad den vil.
Den sidste Kunstnydelse, vi havde sammen i Kjøbenhavn,
var nok en rejsende Englænder, som havde den Vane at
fare Jorden rundt og kede sig lige meget alle Steder,
men som alligevel var en fortræffelig Mand, der fik
Fru Heiberg tilsidst*). Han sagde nok mange dybsindige
Ting, om Mennesker, der aad hinanden ligesom Fisk
o. desL, men jeg tror alligevel, at han har havt en
bedærvet Mave, eller ogsaa været et Fæ. Hertz i Ære,
men indrøm mig, at det var en letfærdig Skildring
af et Menneske. Om Forladelse, jeg tror du sagde
det eller noget Lignende straks af dig selv. Men
jeg kommer somme Tider til at tænke paa ham, og da
staar han for mig som en af de væmmelige Englændere,
der findes her. Gud véd om Strassborger-Munster ikke
kunde hjælpe ham.
Du sagde, inden jeg rejste hjemmefra, at man skulde
gemme sin Sentimentalitet til Breve. Jeg bliver ogsaa
undertiden sentimental her i min Fraværelse fra dig og
alle jer Andre, men det gaar snart over. Jeg er her
kommet under saa forandrede Forhold som det vel er
muligt og har netop faaet Mennesker nok til Selskab,
til at jeg med mig selv kan opfatte alt dette Nye,
jeg ser; ti dertil maa man have lidt Selskabelighed
til Afleder. Det Eneste, som er aldeles uforandret,
er Vorherre og hans Stjernehimmel, og hvad den sidste
angaar, ser jeg dog, at Polarstjernen staar betydelig
lavere end den stod i Kjøbenhavn. Men dette eneste
uforandrede Samfund er ogsaa nødvendigt til
c) Opførelsen af Hertz’s En Kurmeiode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
