Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Julius
Lange
op i Sædet og svinger med den venstre
Haand et Kar med Røgelse. , Hun ser ned
mod den anden, der sidder fuldt paaklædt
I en matfarvet Dragt med Blomster i Haanden.
Hendes Stilling er meget decent. En lille Amor
ligger bagved og plasker med Hænderne i Vandet.
Men du skulde se, hvorledes dette nøgne
Fruentimmer er malet. Farven, der hæves
af det røde Gevandt - det er nu noget, som Tizian
maa forstaa - er saa glødende, at man næsten faar
Indtrykket af, at den lyser. Og saa dejlig
som hun er fra Top til Taa - det mest straalende
glade Billede af jordisk Lyksalighed. Tegningen
saa vidunderlig fin og dog yppig og svulmende.
Det er nok sanseligt, men aldeles ikke paa
nogen lav eller ækel Maade; tvertimod er der
over dette Billede, som over Tizians andre,
ved Siden af det glødende Sydlandske tillige som
en frisk Luft fra Adriaterhavet. Jeg tror, at
de to Fruentimmer er en og den samme Person,
og at Billedes Moral er den: Ser hun nu ikke
meget bedre ild nøgen! - Ogsaa i Doria er der
dejlige Billeder af ham, navnlig ét, et lille
Dameportræt, blot Hoved og Bryst. Det er
malet som om ingen dødelig Haand havde rørt det, men
som om Eros blot havde aandet -varmt paa Lærredet,
saa lyst og luftigt. (Jeg haaber ikke, at du af
Mangel paa Analogier tyer til Fru Jerichau’s massive,
meningsløse TransparentbelysningO Af Landskaber
er der ogsaa mange skønne, især i Doria
og Sciarra. Forøvrigt kan jeg ikke se paa dem
med fuld Interesse, maaske jeg kender for lidt til
Naturen hernede endnu. Claude Lorrain er jo fin,
gratiøs og harmonisk baade i Tegning og Farve, men
mig forekommer han lidt pyntelig. Det er mig
ikke saa aldeles rigtig Natur, det som han maler
(undtagen somme Tider; hans Luft og Baggrunde
er rigtignok fortryllende); jeg har næsten
mere Sympati med det, som jeg kender af hans
Elev Svanevelt. De to Poussin’er er mig med
al deres imponerende Dygtighed og Storartethed,
Friskhed og Djærvhed, lidt vel kolde. De er mig
lidt for «historiske» og akademiske til at jeg
rigtig kender Naturen i dem. Man føler i
det Hele let ved den italienske og franske Skole
af Landskabsmalere, at denne Retning er affødt
af Historiemaleriet – de bevarer jo altid
som Tradition en historisk eller mytologisk
Staffage - og ikke rigtig er begyndt med Naturen,
saaledes som den hollandske og som vor,
der derfor virkelig har mere umiddelbart Samkvem
med den. Er der fra Malerkunstens eget Standpunkt
mere end én Art af Maleri?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
