Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Julius
Lange
inde skabte Verden i 22 Maaneder (hvilket menneskelig
talt næsten er et større Mirakel end at Vorherre
skabte den i seks Dage); men selve hans Kunst, selve
de Figurer, han har skabt, bærer Ensomhedens Stempel:
hans allerbedste Værker, Profeterne og Sibyllerne er,
om man vil, Portræter af ham selv, af den ensomme
Fordybelse i sig selv, som er saa uendelig forud for
hans Tid, fordi den er ude af al Tid.
Han omfattede begge Ensomhedens Sider, baade
den positive, at han helt inde var sig selv, og
den negative, at han var helt løsrevet fra det
Udenomværende.....Ensomhedens Særkender er paa
Retten Uforstyrrethed, Storhed, Helhed; paa Vrangen
Vilkaarlighed, Egensindighed, Særhed. Han viser os
vel tydeligere end nogen Anden baade dens Ret- og
dens Vrangside.
Forholdet til hans Fortid ligger deri, at
Forstaaelsen og Benyttelsen af det Objektive i
naturalistisk Retning maatte være mere mangesidigt
og fuldstændigt gennemarbejdet end ét Menneske kunde
gøre det. Forholdet til hans Samtid ligger i den
forunderlige Tiltrækningskraft, som netop den ensomme
Aand udøver over Aanderne af anden Rang. Forholdet
til hans Eftertid beror paa, at denne Eftertid - den
moderne Tid - netop er Ensomhedens - det Løsrevnes,
det Enkeltes Tid. Men det almindelige Slægtmærke
for Ensomhedens Tid kan, da Slægt og Tid netop er
Modsætningerne til den ensomme Individualitet, kun
fremvise Ensomhedens Vrangside, Egenvilje og Mangel
paa Sammenhold. Derfor har Michelangelo paadraget sig
den stadige Beskyldning, at hans Eksempel virkede
uheldigt paa Kunsten; derfor blev han Roccocoens
Fader.
Nu véd du det.
Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have
at rette.
Givet paa Nr. 4 paa Ehlers5 Kollegium.
Julius Henrik Lange.
Til
Michel-Angelo Buonaroti.
Georg Brandes.
Det her følgende Brudstykke af et Brev er, som
Indholdet viser, nedskrevet efter Læsningen af en
Artikel, betitlet Hyrdedrengen (111. Tid. 21. December
1862, men skrevet to Aar før), under hvilken
Redaktionen havde sat Mærket S/., hvad skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
