Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Julius
Lange
ubetinget anerkendt endog af dem, der som Kierkegaard
paa andre Omraader undergravede hans Autoritet ved
deres Angreb, nu umiddelbart efter sin Død havde
naaet en højere og mere udbredt Anseelse, end han
maaske nogensinde havde nydt. Navnlig havde Professor
Rasmus Nielsen da sat sin hele mægtige Indflydelse
ind paa at faa fastslaaet den Opfattelse, at Heiberg
som Tænker ikke mindre end som Digter var «en Stjerne
af første Rang».
Det var ikke altid, at vore Meningsforskelligheder
blev drøftede i en let og spøgende Tone. Saasnart
det religiøse eller religiøst filosofiske Omraade
berørtes, forstod ingen af os Spøg. Og Forskellen
mellem vore Standpunkter traadte i disse Aar stadigt
tydeligere frem. Lange holdt vedblivende energisk
fast ved Rettroenheden. Jeg selv stred en meget haard
Kamp for at naa til Klarhed og Ro. Hvad jeg mod Lange
gjorde gældende var omtrent denne Tankegang: De fleste
aandeligt Udviklede, der anser sig for troende,
er blevne overbeviste igennem en Tankebevægelse,
nemlig den, at Grubleriet som saadant er uendeligt,
den filosofiske Vej umulig, saa det er en Nødvendighed
at tro. Deres Hoved overbeviser deres Hjerte, som
Young tilstaar det om sig selv. Men dette er ikke Tro;
ti det er ingen Grebet-hed. Resten af dem sætter,
efter at have arbejdet sig træt i Grubleri, og af
Frygt for den Følelse af Ubeskyttethed og Forladthed,
som Panteismen medfører, Viljen ind og vil tro. Men
dette er ingen Tro; ti det er ingen Grebethed. Troen
er noget, Ingen kan give sig selv hverken gennem
Overvejelse eller gennem Vilje. Og ligesaa lidt kan
Nogen naa til den gennem en ubevidst Fornemmelse
af Sandheden (f. Eks. i det Nye Testamentes Ord);
ti det sømmer sig ikke for en fri Aand at adlyde
uvisse Rørelser. Troen kan kun gives mirakuløst; det
er ogsaa det sande kristelige Standpunkt. Mennesket
kan sædeligt optugte sig selv; men religiøst maa det
vente, til det faar et Kald, der tydeligt viser sig
at være gudsendt; ja det er udtrykkeligt Menneskets
Pligt her at stampe mod Braadden og ikke af Træthed
eller halv Tænkning lade sig drive ind i en Usandhed.
Naar nu Julius Lange overfor denne Tankegang
stadigt hævdede, at han umiddelbart fornam
Kristendommens Sandhed, idet han kendte til en
indre Guds-Understøttelse - saa kunde det fremkalde
meget heftig Modsigelse fra min Side, ja en Harme,
som jeg dog ikke gav Luft. Ti jeg var fuldt og fast
overbevist om, at han var hildet i pur Illusion,
og jeg hævdede jævnli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
